Målræv på jagt

På pletten: Jainaba afgjorde affæren

Jainaba Goddard nettede to kasser i tirsdagens kamp. Foto: Niels Torp
Jainaba Goddard nettede to kasser i tirsdagens kamp. Foto: Niels Torp

Den mest markante forskel på pigeholdene fra Søndermarkskolen og Lindevangskolen var, at førstnævnte havde den hurtige og målfarlige Jainaba Goddard på holdet, der scorede to gange - og hun afgjorde kampen med sin målnæse og speed. Se kampfakta her.

Flot fight
Sejren på 2-0 til Søndermarkskolen var fortjent, da pigerne gennem hele kampen var mere struktureret og ramte hinanden lidt oftere end modstanderne. Det var tydeligt, at det varme vejr med 23 grader generede pigerne, som havde besvær med vejrtrækningen. De mange tilskuere opildnede pigerne, og de leverede en herlig fight, hvor der blev kæmpet og hver eneste hold.

Se også: Duo dominerede

Passerede keeperen
To gange i anden halvleg fik Jainaba bolden i dybden, og hun udplacerede en ellers velspillende keeper, Laura Lindgren, der efter kampen fik fidusbamsen, og det var efter en stor indsats mellem stængerne.

Søndermarkskolen er videre til næste runde, og det bliver spændende at følge, om modstanderne formår at holde den hurtige angriber, Jainaba Goddard, i skak igennem 60 minutter.