Måtte afgøres fra pletten

Tætspillet fight: Gæsterne sikrede sig billetten til næste runde

Hård nærkamp i torsdagens kamp. Foto: Poul Gregersen
Hård nærkamp i torsdagens kamp. Foto: Poul Gregersen

Lokalbrag - hverken mere eller mindre. Holdene fra Dansborgskolen og Risbjergskolen kender hinanden rigtig godt. Blandt andet spiller hjemmeholdets Nicolai Falkentoft sammen med Risbjergskolens Joshua Wood på Hvidovres U16-hold. Se kampfakta her.

Tog teten
Det var hjemmeholdet fra Dansborgskolen, der tog teten fra start af. Et skud på målmand Magnus Vermundsen blev sendt til hjørnespark.

 - Det er rigtigt, at jeg ikke er fodboldmålmand til daglig, men derimod håndboldmålmand. Men det er klart, at noget kan overføres, fortalte Magnus efter kampen.

Dansborgskolen sad på kampen, og med Nicolai Falkentoft, Ahmad Altarahi og Frederik Berger i front var værterne dygtige rent offensivt.

Efterhånden kom holdet fra Risbjergskolen dog mere med i kampen. Holdets spydspids Noah Ipsen lå hele tiden og lurede på en lang stikning, og backen Peter Kongsløv markerede hjemmeholdets Nicolai Falkentoft tæt og kompetent.

De lange stikninger til Noah gav dog ikke noget resultat, og trods mange angreb formåede hjemmeholdet ikke at score.

Den sidste chance i halvlegen tilfaldt Noah Ipsen. Lidt inde på modstanderens banehalvdel modtog han bolden, hvorefter han spurtede mod mål med to modstandere efter sig. Noah Ipsen havde dog ikke den fornødne skarphed i situationen.

Joshua Wood, der bliver presset til det yderste. Foto: Poul Gregersen
Joshua Wood, der bliver presset til det yderste. Foto: Poul Gregersen

Se også: TV: Nelly nettede på ny

Ivrig falk
- Spil bolden op på mig, så jeg kan lægge den af, lød det fra Nicolai Falkentoft i pausen.

- Det går rigtig godt, godt arbejde, målmand (Mathias Andreasen. red), sagde det fra træneren Kristian Kruse.

- De er kun farlige, når vi begår individuelle fejl.

- Vi skal have trukket deres centrale forsvar fra hinanden, så derfor skal vi "ud at kridte streger", altså helt ud på kanterne, hvorved der bliver plads til Nicolai, sluttede han.

Keeper Magnus Vermundsen med sikre handsker. Foto: Poul Gregersen
Keeper Magnus Vermundsen med sikre handsker. Foto: Poul Gregersen

Se også: TV: Buldrede videre

Modstod presset
Vi ved ikke, hvad Risbjergskolens træner sagde til sine spillere i pausen, men det var hjemmeholdet, der igen tog teten.

Hjemmeholdet var meget i angreb, og det, udeholdets forsvar ikke kunne klare, tog målmand Magnus Vermundsen sig af.

Der blev sendt lange stikninger frem mod Noah Ipsen, der skulle give gæsterne sejren, mens hjemmeholdet havde mere spil i bredden såvel som dybden. Dog var der ikke mange bolde op til Nicolai, som han kunne arbejde med.

Der blev dog ikke scoret i den ordinære spilletid, og straffesparkskonkurrencen var en kendsgerning. Her var Risbjergskolen skarpest, og de vandt 4-2.

- Det var ikke svært at stå i dag, fortalte Magnus Vermundsen efter kampen.

- Jeg havde et godt forsvar foran mig, og jeg ved godt, vi måske ikke er det bedste hold, og vi havde meget arbejde med at holde dem væk, men vi kæmpede for det og vandt til sidst, sluttede han.

Der blev gået til stålet i torsdagens kamp. Foto: Poul Gregersen
Der blev gået til stålet i torsdagens kamp. Foto: Poul Gregersen

KAMPFAKTA:

Resultat:
Dansborgskolen - Risbjergskolen, 2-4 (efter straffe)

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Frederik Berger, Dansborgskolen
Magnus Vermundsen, Risbjergskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Nicolai Kupijbida, Dansborgskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere