Mange målscorere

Underholdning: Der var masser af mål i begge ender

De tre målscorere fra første halvleg. (Foto: Steen Madsen)
De tre målscorere fra første halvleg. (Foto: Steen Madsen)

Bolden ruller i verdens største skolefodboldturnering. Torsdag var det tid til at pigerne fra Tjørnegårdskolen mødte pigerne fra Skovgårdsskolen.

Se kampfakta her.

Inden kampen fangede vi Tjørnegårdsskolens anfører Katrine Abelin, for at høre om hendes forventninger til kampen.

— Det bliver nok svært. Vi har mange nye spillere på holdet, men mon ikke vi kan vinde alligevel.

Katrine spiller for sidste gang med i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Steen Madsen)
Katrine spiller for sidste gang med i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Steen Madsen)
 

Katrine, som går i 9. klasse, regner med at gå direkte i gymnasiet og derefter læse til ejendomsmægler.

— Men nu skal vi til at arbejde hårdt, for at prøve at komme videre i turneringen. Sidste år vandt vi en og så blev vi slået ud.

Se også: TV: Assist-Dronningen

Morgenfest
Selv om klokken kun var 8.30 og duggen stadigvæk lå på græsset, blev vi vidne til en fodboldkamp af høj klasse. Kampen blev afviklet i en perfekte kulisse, hvor flere hundrede tilskuere var mødt op, for at støtte de to hold. Her var der fest og farver og en rigtig god stemning omkring og ikke mindst på banen.

Skovgårdsskolen startede med at lægge et stort pres på Tjørnegårdsskolen. De kom da også foran med 1-0 på mål af Emma Siig. Emma fortalte inden kampen, at det var hendes første skolefodboldkamp.

— Sidste år syntes min lærer, at jeg var for lille. Men i år fik jeg grønt lys.

Emma kvitterede for tilliden med et flot føringsmål.  Da Matilde Seitzberg og Veronica Egelund begge scorede til en 3-0-føring inden pausen, lignede det en kamp, der var afgjort.

Der blev gået til vaflerne. Hvem når mon den der? (Foto: Steen Madsen)
Der blev gået til vaflerne. Hvem når mon den der? (Foto: Steen Madsen)

Se også: Utterslev udraderede

Bragte spændingen tilbage
Men det havde Tjørnegårdsskolen en helt anden mening om. En lille og spinkel spiller ved navn Karoline Sinding, scorede tre mål og var afgjort med til at bibeholde spændingen i kampen. Men det lykkedes også Skovgårdsskolen at lave tre kasser, så de sikrede sig en sejr på 6-3.

En super flot kamp med et tempo og intensitet som lå på et meget højt plan. En stemning, som var høj og medlevende, gjorde kampen til en fornem ambassadør for skolefodbolden og viste heldigvis, hvor perfekt denne turnering er.

1 af 4 Den dobbelte målscorer Matilde. (Foto: Steen Madsen)
2 af 4 Matilde dribler. (Foto: Steen Madsen)
3 af 4 Selv de mindste var til fodbold. (Foto: Steen Madsen)
4 af 4 De tre målscorere fra første halvleg. (Foto: Steen Madsen)