Midtbane-kreatør: 'Vinder uden tvivl'

Højdevangens Skole: Adam Ahmad forventer sejr i tæt dyst

Adam Ahmad viste for alvor sine evner i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Adam Ahmad viste for alvor sine evner i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Onsdag 10. april møder Trørødskolen og Højdevangens Skole hinanden i drengenes sidste semifinale i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold. De spiller om at møde Nymarkskolen i finalen på Vejle Stadion torsdag 25. april.

Se også: ZOOM: Trørødskolen - Højdevangens Skole

På gæsternes venstre kant har Adam Ahmad for alvor vist sine evner. Han er lynhurtig og teknisk stærk, og i kvartfinalen var han banens klart bedste. Her viste han virkelig, hvordan man holder modstandernes forsvarsspillere beskæftiget. Al det offensive skulle ske fra hans fødder.

Men Adam føler ikke selv, at det kun er ham, der bidrager til det offensive spil:

- Vi betyder alle noget i det offensive spil. Jeg laver assists, og de andre scorer mål.

- Vi spiller godt som hold. Det er ikke kun mig, der spiller godt, fortæller den ydmyge kantspiller.

Adam og holdkammeraterne jubler over målet til 1-1 i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Adam og holdkammeraterne jubler over målet til 1-1 i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Altafgørende assist-Adam

'Frygter ikke nogen'
I semifinalen skal Adam spille over for Trørødskolens defensiv, hvor Magnus Vernon virkelig har spillet godt og styret spillet. Adam tror dog stadig på sine egne ever.

- Vi har spillet mod nogle af spillerne. Jeg har blandt andet spillet mod Magnus Vernon, men jeg frygter ham ikke. Jeg frygter ikke en eneste forsvarsspiller.

- De kan ikke gøre noget for at stoppe mig, fortæller den driblestærke spiller.

Højdevangens Skole er dog klar over nogle af de fejl, der har begået i de tidligere kampe.

- Vi snakket med vores træner om, at vi skal være opmærksomme på dødbolde, hvor de er gode. Ellers skal vi bare spille, som vi altid gør.

- Hvis de gerne vil have bolden, så skal de have lov til det. Vi vil bare stå kompakt, så de ikke kan spille den gennem midten, siger Adam.

Tror på sejren
Adam tror samtidig på, at det er ham og resten af holdet, der ender med at løbe med sejren.

- Vi er favoritter, men jeg tror, at det bliver en tæt kamp. Den ryger nok i forlænget spilletid. Men vi vinder uden tvivl.

I kvartfinalen var drengenes topscorer, Mahdi Alawie, ikke med. Adam er dog ikke i tvivl om, at han nok skal være med i kampen om finalepladsen. Og selv hvis han ikke er med, så tror midtbaneprofilen stadig på, at de løber med sejren.

- Mahdi siger, at han har lidt ondt. Men jeg tror helt klart, at han spiller. Ellers spiller vi bare som sidst. Så skal vi nok vinde alligevel, slutter den offensive profil, der bestemt glæder sig til opgøret i semifinalen.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere