Nykøbing F. Realskole er semifinaleklar med 4-1-sejr

Udeholdet sejrede: Nykøbing-pigerne lynstartede og snuppede semifinalebilletten

Nykøbing er semifinale-klar! (Foto: Henrik Schou)
Nykøbing er semifinale-klar! (Foto: Henrik Schou)

Pigerne fra Nykøbing F. Realskole er klar til semifinalen i verdens største skolefodboldturnering. Det er de efter en 4-1-sejr over Niels Steensens Gymnasium.

Se også: LIVE: Realskolen vinder med 4-1

Lynstart gav vinger
Gæsterne fra Realskolen kom godt og aggressivt ud til opgøret, hvor de fra første fløjt lagde pres på hjemmeholdet. Samtidig havde de en solid defensiv med mange mand bag bolden, når Niels Steensens Gymnasium angreb. 'Albatrossen' styrede defensiven med hård hånd. De kom hurtigt foran med både 1-0 og 2-0 ved Josephine Melander og Laura Stillund og den start gav vinger.

Stillingen holdt til pausen og et godt stykke ind i anden halvleg. Hjemmeholdet kom dog langt bedre bed efter pausen og jagtede reduceringen, der ville bringe spændingen tilbage i opgøret. Den kom ved Anna Nielsen efter et hjørnespark og så stod den pludselig kun 2-1 til gæsterne. Mathilde 'Bageren' arbejdede hårdt på midtbanen og forsøgte at sætte sine holdkammerater i scene.

Men så satte Realskolens piger en turbo på til sidst. Ida Kulle hamrede scoringen til 3-1 ind direkte på frispark og netop indskiftede Line Hansen lukkede og slukkede med sin scoring til 4-1. Nykøbing F. Realskole er dermed klar til semifinalen.

Læs ALT om kampen her på siden senere

Se også: Sådan gik finalerne i Odense

1 af 2 Nykøbing-jubel! De er blandt de sidste fire pigehold tilbage i turneringen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 2 Nykøbing er semifinale-klar! (Foto: Henrik Schou)
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere