Olivias tordenstøvle: Fire mål fra 30 meter

Bang: Så snart Kildegård kom lidt ind på modstandernes halvdel, skød de på mål

Kampens bedste - Olivia. Foto: Adam Kristoffersen
Kampens bedste - Olivia. Foto: Adam Kristoffersen

Olivia Hagen - læg mærke til det navn. Med fem mål på 29 minutter - det ene flottere end det andet - afgjorde hun kampen. Hun bankede fire af de fem mål ind fra mere end 30 meter. Et af dem direkte på frispark.

Se kampfakta her

Lige i første halvleg
Kampen mellem de to Gentofte-skoler - Hellerup Skole og Kildegård Privatskole - startede ellers ret lige. I de første 30 minutter var der et lille overtag til gæsterne fra Kildegård, så derfor var det også fair nok, at de kunne gå til pause med en 1-0-føring på mål af Kira Jønsson. Målet kom, da hun efter tre minutters spil opsnappede en bold i feltet, som hun fik banket i netmaskerne.

Godt forsøg. Foto: Adam Kristoffersen
Godt forsøg. Foto: Adam Kristoffersen

I pausen snakkede hjemmeholdet om, at de skulle have fokus på netop udeholdets nummer 12 - Olivia. Og at de havde masser af luft til at klare det.

Tabte hovedet i varmen

I den anden lejr var humøret også ganske højt. De to trænere lovede, at de ville få fri og få nye trøjer til næste år, hvis de vandt kampen.

Olivias målshow
Seks minutter inden i anden halvleg havde Olivia Hagen afgjort kampen. Først blev en perfekt aflevering fra Iben Hybel udnyttede af Olivia - 2-0.

Kamp på midten. Foto: Adam Kristoffersen
Kamp på midten. Foto: Adam Kristoffersen

Få minutter senere fik Kildegård frispark fra 30 meter, og den bankede hun ind uden chance for Hellerups keeper Sara Brock.

TV: Ingen kom forbi Emil

Målmand skadet
Midt i anden halvleg blev Sara Brock skadet, og så tog anfører Clara Quvang ansvar, da hun valgte at sætte sig selv på mål. En beslutning, der gav hende fairplay-håndklædet.

Clara fra Hellerup fik fairplay-håndklædet. Foto: Adam Kristoffersen
Clara fra Hellerup fik fairplay-håndklædet. Foto: Adam Kristoffersen

Kampen endte med tre Olivia-mål, og dermed kunne Kildegård tage hjem med en fortjent 6-0-sejr.

TV: Træner: Om et par år er vi rigtig gode

Gode præstationer fra Lea på backen fra Hellerup gav hende fidusbamsen. Hos vinderholdet var det Mathilde Bostrup i midterforsvaret, der spillede fantastisk og dermed kunne hun sikre sig fidusbamsen.

Meget seværdigt
En god og fair spillet kamp i fantastisk solskinsvejr med masser af tilskuere endte altså med en større sejr, end spillet på banen viste. Dog naturligvis helt fortjent, at det var Kildegård, der kunne booke billet til tredje runde.  

TV: Snørede sækken inden pausen