Overblik: Læs ALT om Åvangskolen

Ikke til at stoppe: Pigerne har vist skræmmende styrke i alle kampe

Pigerne fra Åvangskolen er klar til forårets kvartfinaler efter en knusende sejr på 6-0 i kredsfinalen. Foto Henrik Schou
Pigerne fra Åvangskolen er klar til forårets kvartfinaler efter en knusende sejr på 6-0 i kredsfinalen. Foto Henrik Schou

Pigerne fra Åvangskolen har gennem hele denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold været enormt gode.

De har banket alle på deres vej, og senest slog de Dyssegårdsskolen 6-0 i kredsfinalen i Storkøbenhavn. Denne sæsons klart største sejr i kredsfinalerne, der ellers har været meget tætte.

Bortset fra de første ti minutter sad Åvangskolen på hele kampen og lukkede helt ned for modstanderne. På mål af Martha Langskov, Pippi Knudsen, Nicole Andersen og Cecilie Hornshøj scorede de fire mål på kun 12 minutter. Allerede der var kampen afgjort.

I pausen lavede de et par omrokeringer, der satte lidt at tempoet ud af kampen. Men Åvangskolen var stadig dominerende i alle spillets faser, og ved to mål yderligere af Cecilie og Martha lukkede og slukkede de kampen til resultatet 6-0.

Læs hele optakten til kampen her.

Se også: 'Det er federe at kaste op med en guldmedalje'

Har været overlegne
Åvangskolen går ind til forårets kvartfinaler med en målscore på 38-2 og har fire storsejre med i bagagen. De to resterende kampe endte 4-0 og 3-1, hvor pigerne også dominerede det meste af spillet.

Pigerne har endnu ikke oplevet at være under pres. De har nemlig ikke mødt et hold, der har kunne stille noget op mod dem. Det er sejren i kredsfinalen et tydeligt eksempel på.

Hverken forsvaret eller målmand Maria Riis har haft synderligt meget at lave. Midtbanegeneralen Nanna Knudsen og forsvarsstyrmand Mille Knudsen sørger for det meste at lukke modstanderne helt ned, inden det for alvor bliver farligt.

Det betyder dog også, at Maria Riis endnu ikke har fået lov til at vise sine evner endnu. Hun rørte også kun bolden en enkelt gang i kredsfinalen - da hun skulle lave et udspark.

Pippi Knudsen, Martha Langskov, Nicole Andersen og Cecilie Hornshøj har offensivt været de bærende kræfter. De forstår at finde hinanden i hullerne, og så har de alle masser af kvaliteter. Deres offensiv besidder derfor både hurtighed, teknisk kunnen og fysisk styrke. De kan være skræmmende for ethvert forsvar.

Cecilie Hornshøjs styrke var for meget for Dyssegårdsskolen i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Cecilie Hornshøjs styrke var for meget for Dyssegårdsskolen i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: Målscorer: 'Nemmere end forventet'

Åvangskolen har ni spillere, der har scoret i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Cecilie Hornshøj og Martha Langskov har scoret ti hver, Nicole Andersen har scoret syv, mens Pippi Knudsen er noteret for fire mål. Så selvom der har været flere målscorere, er det disse fire spillere, der typisk finder vej til netmaskerne.

Selvom det tog 12 minutter, før pigerne scorede første mål i kredsfinalen, kunne det dog godt være sket før. Fra starten var det tydeligt, hvordan de skulle knække koden til værternes forsvar.

Flere af pigerne udtalte dog, at de havde været meget nervøse inden kampen. Men hvis de er nervøse i kredsfinalen, så må de også være nervøse i en kvartfinale. De skal derfor passe på, at de ikke lader sig gå på af deres nervøsitet.

Modstanden bliver hårdere til foråret, og der kan nervøsitet være en afgørende faktor. Hvis de derimod spiller det spil, de kan finde ud af, så bliver de en skræmmende modstander.

Åvangskolens vej til kvartfinalen:

6. september: Paradisbakkeskolen - Åvangskolen, 0-4

10. oktober: Kildevældsskolen - Åvangskolen, 0-7

1. november: Åvangskolen - N. Zahles Gymnasieskole, 8-1

14. november: Søndermarkskolen - Åvangskolen, 0-10

20. november: Åvangskolen - Pilegårdsskolen, 3-1

28. november: Dyssegårdsskolen - Åvangskolen, 0-6

Holdets samlede målscore: 38-2

Se også: Galleri: Dyssegårdsskolen - Åvangskolen

De største profiler
Martha Langskov er holdets delte topscorer og er en af holdets klart største profiler. Hun forstår at lægge de rigtige afleveringer og er skarp foran mål. I kredsfinalen spillede hun halvdelen af kampen på kanten, men det er tydeligt, at hun er bedst på midten.

Martha scorede både første og sidste mål i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Martha scorede både første og sidste mål i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Cecilie Hornshøj er holdets ene angriber og har scoret ti mål i denne sæson. Hun er enormt hurtig og er ikke bange for at gå ind i duellerne, hvor hun bruger sin gode fysik.

Cecilie Hornshøj (i blå) scorede to gange og gik frygtløst ind i alle nærkampe i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Cecilie Hornshøj (i blå) scorede to gange og gik frygtløst ind i alle nærkampe i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Nanna Knudsen er dirigenten på midtbanen. Hun har et sublimt overblik, flotte tekniske egenskaber, og så løber hun banen tynd. Hun er med til at fordele boldene, og hun lægger sukkerbolde til medspillerne på stribe.

Nanna Knudsen spillede en fremragende kamp i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Nanna Knudsen spillede en fremragende kamp i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Mille Knudsen er holdets forsvarsgeneral. Hun har et forrygende overblik og god spilforståelse, og så forstår hun at dirigere sine medspillere. Hun er konstant på færde, og det har været så godt som umuligt at komme forbi hende.

Mille Knudsen styrede sine medspillere i kredsfinalen, selvom hun og resten af forsvaret havde en stille dag på kontoret. Foto: Henrik Schou
Mille Knudsen styrede sine medspillere i kredsfinalen, selvom hun og resten af forsvaret havde en stille dag på kontoret. Foto: Henrik Schou
 

Se også: Få styr på foråret

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen