Overblik: Læs ALT om Højdevangens Skole

Målmaskiner: Drengene laver mål på samlebånd

Drengene var i ekstase efter sejren i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Drengene var i ekstase efter sejren i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou

Drengene fra Højdevangens Skole har været sande målmaskiner i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor holdet har fundet vej til netmaskerne hele 47 gange, hvis man tæller den forlængede spilletid mod Damhusengens Skole og Skovboskolen med.

Se også: Helten: Man føler sig som en konge

Læs vores optakt til kvartfinalen her.

Mål på stribe
På vejen mod semifinalen har holdet vist en imponerende styrke. I kredsfinalen gik det ud over Damhusengens Skole i kredsfinalen som blev besejret med 7-3, og i kvartfinalen gik det ud over Skovboskolen efter en helt vanvittig kamp.

Offensiven sprudler hos Højdevangens Skole, og det er helt klart en af holdets største styrker. For hvis man kan lave mål, så kan man også vinde fodboldkampe, og det kan drengene fra Højdevangens Skole i den grad. Derudover kan drengene på holdet spille fodbold, og spillerne kan rigtig meget med en bold hver især.

Især Mahdi Alawie har være sprudlende gennem sæsonen, hvor han har scoret 19 mål i alt. I kredsfinalen løb han dog konstant i offside og fik ikke noget som helst ud af sin indsats i en stor del af kampen. Efter pausen trak han sig dog længere tilbage på banen, hvor han bidrog med to assists. Han var ikke med i kvartfinalen på grund af en skade i låret.

I kvartfinalen var det især Adam Ahmad, Ibrahim Ibrahim og Lavdrim Saini, der fik lov til at vise deres talenter frem. I langt størstedelen af kampen foregik det offensive spil gennem disse tre.

Det var dog Adam, der var banen klart bedste spiller. Al det offensive spil skulle igennem ham, hvis det skulle blive til noget. Det udnyttede han dog også og havde næstsidste fod på begge mål inden straffesparkskonkurrencen.

Adelis Puzo blev den helt store helt i kvartfinalen, da han pillede det sidste straffe. Foto: Henrik Schou
Adelis Puzo blev den helt store helt i kvartfinalen, da han pillede det sidste straffe. Foto: Henrik Schou
 
Se også: TV: Altafgørende assist-Adam

Se også: Galleri: Skovboskolen - Højdevangens Skole

Holdet har samtidig et rigtig stærkt kollektiv, og drengene på holdet kender hinanden ud og ind. Mange af spillerne optræder i samme klub til daglig, hvor de fleste af drengene er at finde i fodboldklubben B1908.

Derudover står holdet rigtig godt på banen, og det er derfor svært for modstanderen at nedbryde Højdevangens Skoles forsvar. Det er dog trods alt lykkedes for modstanderne at komme til scoringer ni gange.

I kredsfinalen kom to af Damhusengens' mål også efter dødbolde, mens de havde svært ved at spille sig igennem til store chancer i det åbne spil.

I kvartfinalen lukkede de også to mål ind, hvor det ene dog var et akavet selvmål.

Efter kampen sagde den stærke anfører og forsvarsdirigent Edvard Otto, at forsvarsspillet ikke havde været godt nok. Havde Skovboskolens angribere været skarpere på dagen, så kunne det nemt være gået galt for drengene fra Amager.

Højdevangens Skoles vej til semifinalen

19. september: Højdevangens Skole - Skolen ved Sundet, 8-0

8. oktober: Skolen på Islands Brygge - Højdevangens Skole, 3-6

22. oktober: Højdevangens Skole - Nørrebro Park Skole, 7-2

25. oktober: Skt. Annæ Skole - Højdevangens Skole, 0-5

9. november: Højdevangens Skole - Store Magleby Skole, 7-0

21. november: Åvangskolen - Højdevangens Skole, 1-5

29. november: Højdevangens Skole - Damhusengens Skole, 7-3 (efter forlænget spilletid, 3-3 i ordinær kamp)

3. april: Skovboskolen- Højdevangens Skole, 6-7 (efter forlænget spilletid og straffe, 1-1 i ordinær kamp og 2-2 i forlænget spilletid)

Højdevangens Skoles samlede målscore: 42-10

Se også: TV: 13 mål i vanvittigt drama

De største profiler:
Edvard Otto er holdets anfører. Han er lidt af en mur nede i forsvaret, hvor han er svær at komme forbi. Samtidig er han altid god til at fortælle holdkammeraterne, hvad de skal gøre, og hvor de skal stå på banen. Han er en vigtig spiller for holdet, da han er med til at holde defensiven ved lige.

Edvard Otto kæmper altid en brav kamp i forsvaret, hvor han dirigerer sine medspillere. Foto: Henrik Schou
Edvard Otto kæmper altid en brav kamp i forsvaret, hvor han dirigerer sine medspillere. Foto: Henrik Schou
 

Lavdrim Saini er en sand midtbaneslider. Han er overalt på banen, og samtidig bidrager han også rigtig godt til offensiven med både assists og mål. Han er en hårdtarbejdende midtbanespiller, der altid giver sig fuldt ud. En rigtig vigtig spiller for Højdevangens Skole, der også i kvartfinalen viste sig som en af de bærende spillere.

Lavdrim Saini spillede igen en stor kamp for Højdevangens Skole i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Lavdrim Saini spillede igen en stor kamp for Højdevangens Skole i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
 

Adam Ahmad spiller på kanten og ekstremt dygtig med bolden. I kvartfinalen var der ingen tvivl om, at det flotte offensive spil skulle komme fra hans fødder. Med sin flotte teknik forstår han at drive gæk med modstanderne. Han har dog et temperament, han skal lære at styre. Det viste han især i kredsfinalen, hvor han i flere perioder udvidste sin frustration over spillet på banen på usportslig vis.

Adam Ahmad viste stor klasse i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
Adam Ahmad viste stor klasse i kvartfinalen. Foto: Henrik Schou
 

Mahdi Alawie er også en af holdets største profiler. Med sine 19 mål i årets udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold er han topscorer hos drengene. I kredsfinalen viste Mahdi så, at han kan andet end at lave mål, da han gik længere tilbage i banen og bidrog med assists i stedet. I kredsfinalen løb han dog offside alt for mange gange. Han var ikke med i kvartfinalen på grund af en skade i låret.

Mahdi Alawie med nummer 14 på ryggen forsøger at komme frem til en god mulighed. Foto: Henrik Schou
Mahdi Alawie med nummer 14 på ryggen forsøger at komme frem til en god mulighed. Foto: Henrik Schou

Se også: Sådan gik finalerne i Vejle

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere