Planen var lagt - men den gik i vasken

Hårdt i varmen: Luften gik af ballonen for Ålholm, der fightede løs

Den firdobbelte målscorer og fidusvinde (rød trøje). Foto: Josefine Willadsen
Den firdobbelte målscorer og fidusvinde (rød trøje). Foto: Josefine Willadsen

Bagende sol og trætte spillere blev en afgørende faktor i kampen mellem Ålholm Skole og Kirsebærhavens Skole.

Se kampfakta her

God energi fra start
Det startede ellers energisk - med rungende kampråb gik begge skolers drengespillere på banen og var klar til start. Og der blev spillet fodbold, lige fra startfløjtet lød. Det var åbenlyst, at begge hold var gået videre til anden runde af en grund, for der var mange spillere på banen, der tydeligvis havde rørt en fodbold før.

TV: Comeback: Kom tilbage i undertal

Hjemmeholdet bedst fra start
Kirsebærhavens drenge startede bedst, og der gik ikke mange minutter, før Ålholm Skole fik sig en alvorlig forskrækkelse, da Kirsebærhavens Nouman Sahsah knaldede bolden på overliggeren efter et flot langskud. Selvom hjemmeholdet havde to meget dygtige sweepere på banen, Imby Salihi og Janus Dramgård, gav forsvaret for meget plads.

Da Mikail Karaca i 11. minut ligefrem fik lov til at lægge bolden død lige udenfor feltet og herefter sparke, kunne der ikke gøres nogen indvendinger mod Kirsebærhavens føring.

Omrokering fik kort succes
Nouman fik lov til yderligere at øge føringen til Kirsebærhavens Skole, efter han let og elegant driblede udenom Ålholms keeper Niklas Jensen. Noget måtte gøres, og Ålholm valgte at sætte en af sine mest fremtrædende spillere, anføreren Imby, længere frem på banen. Selvfølgelig med det for øje at score mål, og dette lykkedes også for hjemmeholdet, da Imby reducerede til 2-1.

Double trouble i heden

Herefter slog planen dog fejl - Nouman scorede igen. Denne gang direkte på et frispark, hvilket blev sidste mål inden pause.

'A walk in the park'
Et hurtigt mål efter pausen og en reducering til 3-2 gav drengene fra Ålholm et boost, hvilket var hårdt tiltrængt - omend kortvarigt. I pausen havde de planlagt bedre samspil og samarbejde som hold, men da Kirsebærhavens Nouman scorede to mål med kort mellemrum, var det som om, luften gik af ballonen. De glemte at arbejde for hinanden, og Kirsebærhavens Skole fik lov til at spille som om, de tog 'a walk in the park'. Yderligere tre mål - alle sammen scoret af Asim Siddique - indenfor 10 minutter gav det afgørende stød, og de trætte drenge fra Ålholm Skole måtte se sig slået med 8-2.

TV: Rødkilde regerede

Flot indsats til trods
Slutresultatet til trods var der blevet gjort en flot indsats, og det var tydeligt, at Ålholm Skoles træner kæmpede med skadede og unge spillere. Blandt andet havde de Noah Sasah fra femte klasse med. Han fik fairplay-håndklædet for sin flotte indsats og gåpåmod. Flere spillere kaldte i kampens hede ud til sidelinjen og bad om en pause, men på Ålholm Skole er det småt med spillere i år. Måske de vender stærkt tilbage næste år, mens Kirsebærhavens Skole med sin flotte sejr går videre til tredje runde.

Fuld fart fremad