Ravina var redningen

Super-sub: Kom fra bænken til banen og afgjorde kampen

Jaqueline Pihl sætter det afgørende mål ind, efter flot forarbejde af Ravina Tahir. (Foto: Rasmus Anker)
Jaqueline Pihl sætter det afgørende mål ind, efter flot forarbejde af Ravina Tahir. (Foto: Rasmus Anker)

Det skulle vise sig, at blive Ravina Tahirs helt store dag, da hun som indskifter kom på banen fra bænken og skabte gejst hos Byens Skole. Hun reddede dem også fra nederlag.

Se kampfakta her.

I en særdeles lige kamp, hvor spillet bølgede frem og tilbage mellem de hårdtarbejdende spillere, blev det først 20 minutter inde i kampen, at vi fik det første mål. Spillerne var før kampen fulde af energi og gav kreative kampråb inden kampstart.

Gennem første halvleg var det Ørestad Friskole, der sad på det meste af spillet. Ingrid viste gode tegn allerede inden målet. Mange boldberøringer og store chancer, gav blod på tanden for Ingrid, og hun ville ikke fra banen uden mål.

Se også: Spillede i lyserøde skørter

Helt lige
Det var næsten umuligt at sige, hvem der skulle sætte foden på første mål. De to holds spil fungerede mest på midtbanen, da de hver især blev stoppet af hinandens forsvar længere fremme.

Efter 20 minutters spil slap en stikning dog igennem Byens Skoles forsvar. Forsvarsspilleren vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre ved den. Det endte med en aflevering tilbage til keeperen. Men den bold opsnappede Ingrid. Hun sparkede sikkert Ørestad Friskole foran med 1-0. De to hold gik også til pause med den stilling.

Ingrid scorer til 1-0. (Foto: Rasmus Anker)
Ingrid scorer til 1-0. (Foto: Rasmus Anker)
 

To trænere, der troede på det
I pausen var pigerne fra Byens Skole lidt nedtrykte, men klar til at komme ind til kampen igen. Som pigernes træner fortalte da vi fangede ham, var det en kamp der kunne blive fugl eller fisk.

— Jeg tror, at hvis vi får vores kanter mere med, kan vi få scoret det vigtige mål.

Træneren for Byens Skole var sikker på, at hans spillere havde kvaliteten til at ændre resultatet. Det virkede til at være en smittende stemning i truppen.

Spillerne gik ud til anden halvleg med fornyet energi. Efter 47 minutter, hvor Ørestad-pigerne i en længere periode havde været presset i bund, slog Byens Skole til. Ravina Tahir, som før kampen var en uregistreret spiller, kom på banen fra bænken efter 15 minutter af anden halveg.

Se også: Slutspurt løb ud i sandet

Kamp om bolden i en spændende kamp. (Foto: Rasmus Anker)
Kamp om bolden i en spændende kamp. (Foto: Rasmus Anker)
 

Hun udlignede til 1-1 på et flot spark. Det var en vigtig udligning for gæsterne. Men der skulle ikke gå længe, før Ravina igen spillede en hovedrolle. Hun opsnappede en lang aflevering og smækkede den ind til Jaqueline Pihl, som sikkert placerede bolden i målet. 2-1 til Byens Skole og kampen var vendt på hovedet.

Det slukkede gejsten hos Ørestad Friskole. Selvom mange tilskuere var dukket op for at støtte dem, var der ikke megen jublen tilbage i dem. Kampen endte med højt pres af Byens Skole, som dygtigt forsøgte at udnytte deres psykiske overtag, men de nåede aldrig helt tæt på 3-1-scoringen og kampen endte derfor 2-1.

1 af 2 Af med handskerne. (Foto: Rasmus Anker)
2 af 2 Jaqueline Pihl sætter det afgørende mål ind, efter flot forarbejde af Ravina Tahir. (Foto: Rasmus Anker)