Revanche til gode

Niels Steensens Gymnasium har revanche til gode i turneringens første kamp

Sidste år var det Lundehusskolen, der løb med sejren i kampen mod Niels Steensens Gymnasium. (Foto: Rasmus Straka)
Sidste år var det Lundehusskolen, der løb med sejren i kampen mod Niels Steensens Gymnasium. (Foto: Rasmus Straka)

I morgen ruller bolden igen i verdens største skolefodboldturnering. Turneringens første kamp står mellem drengene fra Lundehusskolen og Niels Steensens Gymnasium.

Se også: Rivalopgør på Østerbro

Sådan gik det sidste år
De to hold mødtes også i første spillerunde sidste år. Her var det Lundehusskolen, der løb med sejren og dermed gik videre i turneringen. Sejren lød på 3-1, hvor målene blev sat ind af Abdirahmaan Dualle, Jimmy Matos og Elias Osman. Niels Steensens Gymnasiums scoring blev sat ind af Louis Buch-Weeke. Fra Lundehusskolen spiller Jimmy Matos også med i år.

Se også: Se hvem I skal spille mod

Nåede tredje runde
Mens Niels Steensens Gymnasium måtte forlade turneringen efter den første kamp, fortsatte Lundehusskolen. De nåede tredje runde i turneringen, hvor de måtte se sig slået med 2-1 af Heibergskolen. Undervejs vandt de 6-3 over Ingrid Jespersens Gymnasieskole, men tredje runde blev altså endestationen.

Se også: Sådan arrangeres kampen

Niels Steensens revanche
Drengene fra Niels Steensens Gymnasium har derfir revanche til gode mod Lundehusskolen, som de møder mandag i dette års turnerings allerførste kamp. Der er kampstart klokken 10 på Ryparkens Idrætsanlæg.

Efter drengekampen mødes pigerne fra Tagensbo Skole og Niels Steensens Gymnasiums piger.