Det var en flok fodboldmæssigt overlegne piger fra N. Zahles Gymnassiesskole mod en flok glade piger fra Det Kgl. Vajsenhus i opgøret. Størstedelen af pigerne fra Zahles spillede eller havde spillet fodbold, hvor det var modsat for pigerne fra Det Kgl. Vajsenhus.
TV: Uskarp angriber blev topscorer
Glade fodboldpiger
Fodboldreglerne kan være indviklede, når man ikke har spillet fodbold tidligere. Men pigerne fra Vajsenhus holdt humøret oppe igennem hele kampen, selvom de kun var over midten fire-fem gange. Hvis Ikke Vajsenhus havde taget deres bedste spiller Anna Gaard på mål allerede efter 15 min, så havde de nok tabt rigtigt stort, men nu kunne de nøjes med et nederlag på 9-0.
En ihærdig Elisabeth George kæmpede hele kampen, trods hun spillede i gummisko. Hun prøvede hele tiden at gå forrest og prøvede på bedste vis at få gejst i de andre piger trods overmagten.
Hattrick af Louise
N. Zahles Gymnasieskole havde mange gode piger med Louise Ratcliffe som den bedste, men Klara Grønnemose, Mille Toft, Flora Laurell, Aja Jaiteh og Natalie Klargaard stod i kø for at få afsluttet. Louise Ratcliffe lavede hattrick og florerede hele tiden som en meget farlig kant for Zahles.