Så gjorde de det igen

Når langt igen i år: Intet kan stoppe pigerne fra Nexø

Sidste år var Paradis-pigerne også med i slutspillet. (Foto: Henrik Schou)
Sidste år var Paradis-pigerne også med i slutspillet. (Foto: Henrik Schou)

De er seje, de lyserøde piger fra Nexøskolen på Bornholm.

Grønmoseskolen fra Gladsaxe var inden kampen meget klare i mælet, denne kamp ville de vinde. Pigerne fra Nexø ville det anderledes, og med en fantastisk fight trak de sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 2–0.

Se kampfakta

På en, efter årstiden, flot bane i dejligt lunt efterårsvejr stillede de to hold op til, det ingen kunne vide på forhånd, en meget lige kamp, hvor det meste af spillet forgik på midten af banen. En kamp næsten ude afslutninger. Deres udsendte talte vel én kvalificeret afslutning til gæsterne og tre af slagsen til hjemmeholdet.

Læs om Paradis' tidligere sejr her.

Pres på
Kampen startede med et mindre pres af de lyserøde fra Nexø, uden dog at de tilspillede sig reelle målchancer. Vi skulle helt hen til det 16. minut før Grønmosepigerne spillede sig frem til noget, der kunne ligne deres første målchance.

En jævn kedelig halvleg hvor ingen af holdene kunne få overtaget, derfor foregik det meste af denne halvleg som en kamp, om overtaget, på midten af banen.

Klar til Kamp. (Foto: Arne Mikkelsen)
Klar til Kamp. (Foto: Arne Mikkelsen)
 

Pep-talk
Hvad Nexø træneren sagde til pigerne i halvlegen skal være usagt, men hjalp gjorde det. Efter kun fire minutters spil i denne halvleg tog Lærke Hansen sagen egen hånd, efter tilfældigt at have fået fat i bolden kort inde på egen banehalvdel, tog Lærke en solotur over mere end halv banelængde, og med et velplaceret fladt skud udplacerede hun målmanden til holdets føring på 1–0. En dribletur, hvor fire modstandere blev sat af uden besvær. En flot scoring.

Pep-talk. (Foto: Arne Mikkelsen)
Pep-talk. (Foto: Arne Mikkelsen)
 

Misbrugt chance
Kort inden denne scoring misbrugte Grønmoseskolen en stor chance der blev reddet til hjørne. Cirka midt i 2 halvleg gik det igen galt for Grønmoseskolens forsvar. Efter lidt tilfældigt spil lige uden for straffesparksfeltet, fik Nexø pigen Caroline Sørensen halvt tacklet og halvt mast sig igennem forsvaret og kunne med et velplaceret skud sende bolden i mål til det, der også blev kampens resultat 2–0.

 

En kamp imellem 2 fodboldhold der stod godt til hinanden. En kamp med meget få afslutninger. Uden skud på mål ingen scoringer, det må gæsterne fra Grønmoseskolen sande.

På det vindende hold lagde man især mærke til Lærke Hansen, der har spillet med på dette hold side hun gik i 6. klasse.

 

Nexø holdet med den meget stærke midterakse i Emmeli Jensen, Alberte Bech, Lærke Hansen samt Caroline Sørensen spillere, der vil give fremtidige modstandere store problemer. Nok har Nexøskolen mistet nogle profiler fra tidligere års flotte placeringer. Og en svaghed for holdet kan bestemt været tabet på disse, men nogle nye er absolut på vej. - Og så har de jo stadigvæk Alberte, Lærke og Caroline.