Sarah skabte sejren

Mål på stribe: Med syv scoringer førte Sarah sit hold på sejrskurs

Selvom Sarah sparkede hjørnespark, lykkedes det hende alligevel at score syv mål. (Foto: Steen Madsen)
Selvom Sarah sparkede hjørnespark, lykkedes det hende alligevel at score syv mål. (Foto: Steen Madsen)

Fredag tog pigerne fra Skovshoved Skole imod Dyssegårdsskolens piger.

Sarah Trap Christiansen fra Dyssegården sænkede Skovshoved i bulder og brag.

Kampen imellem de to hold blev ikke en gyser på banen, men i kulissen truede et ondt tordenvejr.

Se kampfakta her.

TV: Imponerende opbakning hjalp

Sarah startede som lyn og torden med et hattrick. (Foto: Steen Madsen)
Sarah startede som lyn og torden med et hattrick. (Foto: Steen Madsen)
 

Hurtigt overtag
Men pigerne gik frisk til opgaven. Det viste sig hurtigt, at Dyssegårdsskolen var meget overlegne i kampen. Det var da også dem, der kom foran på mål af Marie Schovsbo til 1–0. Så tog Sarah fat. Tre hurtige mål, to af dem på straffe og et ægte hattrick var i hus. En enkelt scoring mere af Caroline gav Dyssegård-pigerne en føring ved pausen på 5–0.

Vi fangede Sarah i pausen. Vi spurgte hende, om hun var glad for hattricket.

—Ja, det gik fint. Vi har god kontrol over kampen, udtalte målscoreren.

Da vi spurgte Sarah, om vi kunne forvente flere mål, svarede hun med selvtillid i øjnene, at det kunne vi helt sikkert. Måske et hattrick mere. Sarah spiller til daglig for KFUM og har dyrket fodbolden i 6 år.

Kynisk anden halvleg

Der var heftig aktivitet foran Skovshoved-målet. (Foto: Steen Madsen)
Der var heftig aktivitet foran Skovshoved-målet. (Foto: Steen Madsen)
 

Sarah holdt sit løfte
Sarah holdt, hvad hun lovede i anden halvleg. Hele fire scoringer blev det til. I alt vandt Dyssegårdsskoen med hele 13 – 1.

Caroline fra Skovshoved kæmpede bravt mod overmagten. Det lykkedes hende da også at score deres enlige mål.

—Det var hårdt. Jeg er træt. Jeg spiller ikke i klub til daglig, men jeg elsker fodbold og vil gerne i gang, udtalte Caroline til Ekstra Bladet Skolefodbold efter kampen.

På Dyssegårdsskolen var udskiftningsbænken tæt besat.

Assistenttræneren for Dyssegård-holdet var pænt klædt på. (Foto: Steen Madsen)
Assistenttræneren for Dyssegård-holdet var pænt klædt på. (Foto: Steen Madsen)
 

— Det handler om at uddelegere. Mange af drengene i skolen vil gerne hjælpe til, så vi har både en assistenttræner Mertcan Dogusog og manager Albert Peuregaard, fortalte cheftæner Ane Rode. Assistenttræneren coachede ivrigt holdet fra sidelinjen iført jakkesæt.