Scorede og blev udvist

Helt og skurk: Jazmin Petersen spillede en afgørende rolle

Sortedamskolen vandt tirsdagens opgør 2-0 på mål af Vera Hansen og Jazmin Petersen.
Foto: Søren Møller
Sortedamskolen vandt tirsdagens opgør 2-0 på mål af Vera Hansen og Jazmin Petersen. Foto: Søren Møller

Ét af tirsdagens opgør i Ekstra Bladet Skolefodbold stod mellem Sortedamskolen og Skolen på Nyelandsvej, og holdene leverede en god indsats på den vanskelige græsbane, hvor bolden hoppede og dansede. Det blev en fortjent sejr på 2-0 til førstnævnte skole.

Se kampfakta her.

- Vi har forsøgt at få lov til at spille på kunststofbanen få hundrede meter herfra, men det kan vi åbenbart ikke få lov til, pointerede Nikolaj Holdt, som er lærer på Sortedamskolen.

Profilerne
Sortedamskolen havde et par rigtig gode spillere, nemlig Aya Pedersen i forsvaret og midtbanedirigenten Jazmin Petersen, og disse hævede sig over gennemsnittet. Førstnævnte var meget forudseende i sit spil og greb konstant ind og stoppede gæsternes angribere, når de forsøgte at komme igennem.

Jazmin besidder et stort talent, og hun spiller allerede på elite-niveau i B93. Den 15-årige fodboldspiller har et glimrende blik for spillet, men hun må lære at tøjle sit temperament, da hun fik to gule kort og dermed en unødvendig udvisning i slutningen af kampen.

Se også: Dramatisk afgørelse

Dominerede kampen
I første halvleg bragte Vera Hansen Sortedamskolen foran med 1-0 efter et glimrende gennemspillet angreb. I de sidste 30 minutter var det hjemmeholdet, Sortedamskolen, som havde langt de fleste chancer, og én af dem blev udnyttet af Jazmin, der nåede at score, inden hun blev smidt ud.

Pigerne fra Sortedamskolen er nu klar til fjerde runde i ugen efter efterårsferien, hvor Søndermarkskolen venter.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Sortedamskolen - Skolen på Nyelandsvej, 2-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Aya Pedersen, Sortedamskolen
Patricia Luhmann, Skolen på Nyelandsvej

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Julie Melchiorsen, Skolen på Nyelandsvej
 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere