Skarpest fra pletten

Kæmpede til sidste fløjt: En udligning med to minutter igen sikrede straffesparkskonkurrencen

Det var en meget tæt kamp, der måtte blive afgjort på straffe. Foto: Rikke Randrup
Det var en meget tæt kamp, der måtte blive afgjort på straffe. Foto: Rikke Randrup

Kildegård Privatskoles piger tog tirsdag imod pigerne fra Dyssegårdsskolen i 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Trods kulde og blæst var begge hold klar fra start. Med stærke profiler som Amalie Sønderskov fra Dyssegårdsskolen og Sarah Schioldan fra Kildegård Privatskole var rammerne for god fodbold sat.

Se kampfakta her.

Se også: Sådan gik finalerne i Vejle

Lige ved pause
Første chance tilfaldt Julie Brendstrup, der var kampens klart bedste tekniske spiller. Hun havde fine finter og hurtige fødder.

Hun måtte dog se bolden blive reddet af Emma Vejby.

Kildegård Privatskole fik godt fat i kampen i løbet af første halvleg trods et godt spillende mandskab fra Dyssegårdsskolen.

Dog var gæsterne særdeles farlige på kontraangreb, hvorved der var stor spænding for de mange fremmødte tilskuere.

Pigerne gik til pause med stillingen 0-0.

Se også: Den glemsomme helt

Kæmpede til det sidste
Fra anden halvlegs start fik Dyssegårdsskolen langt bedre fat i spillet.

Med Mathilde Skov som en del af forsvarskæden var der slet ikke tvivl om, at de nok skulle holde modstandere fra at score lige foreløbigt.

Hele 42 minutter skulle der gå, før Dyssegårdsskolen fik tilkæmpet sig et hjørnespark.

Den unge og hårdtkæmpende Karla Hjortlund sparkede smukt hjørnesparket i en flot bue ind midt i feltet, hvor Linea Mikkelsen var sprunget direkte ind i bolden. Med nærmest hele kroppen fik hun sendt sit hold på sejrskurs til stillingen 1-0.

Værterne ville det dog anderledes.

De kæmpede til det sidste, hvor Sarah Schioldan, der fik kampens fairplay-håndklæde, gik forrest som en ægte anfører.

I kombinationer mellem Julie Brendstrup, Kinza Abbas og Sarah Schioldan lykkedes det pigerne at reducere stillingen til 1-1 med blot to minutter igen.

De sidste par minutter var en stor slagmark, hvor det mest af alt handlede om overlevelse trods fodboldspillet havde været fantastisk igennem hele kampen. Kampen stod dog 1-1 efter den ordinære spilletid.

Gæsterne kunne helt fortjent juble efter sejren. Foto: Rikke Randrup
Gæsterne kunne helt fortjent juble efter sejren. Foto: Rikke Randrup

Se også: Viste ingen nåde

Afgjort fra pletten
Kampen måtte afgøres på straffe

Her viste Emma Vejby sig som en helt, da hun reddede det andet spark fra Kildegård Privatskole. På fjerde spark kunne hun se bolden sejle over mål.

Kampen endte derfor 5-3 til Dyssegårdsskolen, der nu er videre til en af kredssemifinalerne i Storkøbenhavn.

Dyssegårdsskolen Astrid Taarsted, der bestemt også kunne have modtaget fidusbamsen med sin ekstremt gode taktiske forståelse, kunne tørt konstatere:

- Vi spiller næsten alle sammen for KFUM, så det giver god mening, at vi kommer langt. Vi kender jo alle sammen hinanden.

Astrid er indtil videre noteret for syv mål i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold. Fire af de mål scorede hun i kampen mod Sct. Joseph Søstrenes Skole, der endte 7-0.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Kildegård Privatskole - Dyssegårdsskolen, 1-1 (efter straffe: 3-5)

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Julie Brendstrup, Kildegård Privatskole
Mathilde Skov, Dyssegårdsskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Sarah Schioldan

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere