Årets sidste kamp i 2016 i Ekstra Bladet Skolefodbold blev spillet på Gentofte Stadion foran hundredevis af elever fra Munkegårdsskolen og Skolen ved Sundet.
ZOOM: Munkegårdsskolen - Skolen ved Sundet
Lange bolde
Det blev ikke den mest velspillede kamp. Oftest var bolden i luften, når de to hold kørte lange bolde.
Det kom ikke som den store overraskelse, for de to hold er ikke blandt de mest scorende.
Det var Skolen på Sundet, der havde et lille spilovertag, og de kom også foran på et godt gennemspillet angreb. Det var Oliver Söderlund, der kom først på en flad bold foran mål. 1-0.
Identisk mål
Derefter kom der gang i Munkegård, som åd sig tilbage kampen.
De fik udlignet godt inde i anden halvleg, og så var alt lige igen. Mathias Sejr scorede på en chance identisk med den, Munkegård scorede på.
Derefter blev kampen rig på nærkampe - men ikke chancer. Derfor stod den stadig 1-1, da der var gået 60 minutter.
Holger matchvinder
I forlænget spilletid var spillerne tydeligt trætte. Men Sundet havde lige energi til et afgørende angreb mere.
Godt inde i feltet fik Holger Bennetzen en lang tå på og sendte sejren til Skolen ved Sundet.
Læs live-opdateringer her:
Læs alt om kampen løbende her på sitet