Skruede op efter pausen

Fem på stribe: I anden halvleg gik det pludselig stærkt

Der var mange dueller i kampen. Foto: Robert Nielsen
Der var mange dueller i kampen. Foto: Robert Nielsen

Kampen imellem Christianshavns Døttreskole og Det Frie Gymnasium blev afviklet på Kløvermarkens Idrætsanlæg, som i mange år har været berygtet for at have meget dårlige og ujævne græs baner, men det har man tilsyneladende fået rettet op på.

Se kampfakta her.

TV: Skøjterne skiftet ud med støvler

Et kendt ansigt
I blandt de desværre alt for få fremmødte tilskuere spottede man den på især Amager kendte divisionsbomber og topscorer Thomas Karabulut, som for ikke så mange år scorede masser af mål for blandt andet Fremad Amager og Boldklubben Skjold. Thomas  var der for at se sin søn Lucas Karabulut optræde på Døttreskolens hold, og Lucas fik skam også undervejs demonstreret et fint talent for fodbold og selvfølgelig også, at han ligesom farmand er ganske målfarlig.

Inden kampen havde Døttreskolens målmand Robin Dijkstra, som til daglig vogter buret på FA 2000 bedste U16 hold fortalt:

- Vi stiller i absolut stærkeste opstilling. Vi forventer en sejr.

Hos Det Frie Gymnasium var anfører Jens Frederiksen mindre optimistisk, men fortalte, at de selvfølgelig ville gøre alt for at overraske.

Der var mange målspark i opgøret. Foto: Robert Nielsen
Der var mange målspark i opgøret. Foto: Robert Nielsen

Satte sig på kampen
Fra start af satte Døttreskolen sig da også på spillet og man bemærkede hurtigt, at de i Jonathan Broe havde en hurtig og driblestærk offensiv spiller. På Det Frie Gymnasiums hold var der fine præstationer af blandt andet Albert Larsen og Sander Rubin på et hold, hvor de fleste ikke spiller klubfodbold til daglig.

Det Frie Gymnasium slap lidt heldigt til pause nede med kun 0-2, men det lå desværre i kortene, at de ville få svært ved at lave et comeback.

Anden halvleg blev dog også ren overlevelse, men drengene fightede bravt og lukkede kun fem mål mere ind. Det sidste mål var en drøm af en frisparksperle sparket op i målhjørnet af Timmi Legene kort før dommerens slutfløjt.

Hos taberholdet fortjener den dygtige venstre back og anfører Jens Frederiksen stor ros for en fin præstation, hvor han også udviste stor moral og virkelig gjorde sig fortjent til at bære anførerbindet. Præstationen blev helt fortjent efter kampen også belønnet med fidusen og store klapsalver fra begge holds spillere.