Slid og hårdt arbejde afgjorde affære

Intenst: Fysik trumfede teknik

Øjnene på bolden. Foto: JJ
Øjnene på bolden. Foto: JJ

Det var måske ikke det kønneste og mest polerede fodbold, vi var vidne til, da pigerne fra Henriksholm Skole tørnede sammen med Islev Skole. Se kampfakta her.

Hård fight
Men lysten, viljen og kampgejsten fejlede ikke noget. Begge hold kæmpede med alt, hvad de havde de i sig, og meget betegnende for kampen var det da også, da en spiller efter kampen sagde disse ord

- Jeg kan da umuligt være den eneste, der er så træt, at jeg ikke kan rejse mig.

Og det var hun ikke.

Kampen fik en livlig start. Allerede i det femte minut sendte hjemmeholdets Amalie Olsen en lang aflevering frem i feltet, og den løb Celia Kristensen ind, så hun - måske lidt heldigt - fik dirigeret bolden i nettet, og Henrikskolm førte med 1-0.

Se også: TV: Super Sarah sikrede sejr

Spidsede ører
Dette mål gav overvægt til Henriksholm, mens de gode råd gjaldede fra Islev bænken.

- Skyd noget mere. Vi får kun mål, hvis I skyder, fortsatte de ivrige trænere.

Amalie Ravn havde hørt efter. For da hun opfangede et dårligt ud spark, sendte hun resolut kuglen i kassen til 1-1, og der var kun spillet ti minutter.

Det lignede en målfest foran den efterårssmukke Vestvold.

Men målfarligheden døde og tilfældighederne tog overhånd, så udover et par gode skudforsøg fra Islevs Nicole Garner blev 1. halvleg lukket ned med stillingen 1-1.

Udeholdet på bolden. Foto: JJØ
Udeholdet på bolden. Foto: JJØ

Se også: TV: Kia i sjette gear

Fysik fremfor teknik
Anden halvleg blev en tro kopi af første. Pigerne ville mere end deres teknik kunne, og fodboldspillet blev gemt væk, og kampen blev afgjort på bedste fighter vilje og største løbepensum.

Boldholderen fik aldrig lov til at stå med bolden, før hun blev angrebet af en modspiller, og dermed blev anden halvleg en hård fysisk opgave for begge hold.

Men da Cecilia Kristensen allerede efter et par minutter havde scoret sit andet mål og dermed fået hjemmeholdet på 2-1, havde Henriksholm fordelen i hele anden halvleg.

Det var ikke dem, der konstant skulle angribe og jagte en udligning, så derfor kunne de spare nogle kræfter. og da Mariah Eriksen ti minutter før scorede til 3-1, troede alle, at Islev Skole ville falde sammen.

Ud af kommunen. Foto: JJØ
Ud af kommunen. Foto: JJØ

Se også: Værter bed fra sig i sejr

Pressede på
Der skete lige det modsatte.

Islev-pigerne fik hevet de sidste kræfter frem og satte et gevaldigt pres ind for at få chancen med en straffesparkskonkurrence.

Men de fik ikke held til at få flere bolde i kassen, så kampen endte med en hjemmesejr til Henriksholm skole på 3-1.