Smal sejr i intens duel

Til stålet: Holdene gik til den i mandagens opgør

Det gælder om at holde tungen lige i munden. Foto: JJØ
Det gælder om at holde tungen lige i munden. Foto: JJØ

Med en smuk Vest vold klædt i efterårsfarver i baggrunden udkæmpede drengene fra Hendriksholm Skole et drabeligt lokalopgør mod Islev Skole. Se kampfakta her.

Holdene skulle lige se hinanden an, så spillet var lidt tilfældigt i starten. Men der gik ikke mere end syv minutter, før hjemmeholdets Mohammed Alzuwaid knaldede et skud på stolpen, men bolden gik derefter ved siden af. Så var der tændt op under drengene. og kampens dommer kom på arbejde.

I det 13. minut var Joseph Kojo heldig, da han slap med en henstilling efter en lidt hård tackling, men det forhindrede ikke udeholdet i at score.

Hjemmeholdet, der driver bolden frem. Foto: JJØ
Hjemmeholdet, der driver bolden frem. Foto: JJØ

Se også: Præsten videre efter walkover

Blod på tanden
To minutter efter fik Yaha Yasar chancen på ripost, og den satte han i kassen til en føring til udeholdet 0-1. Det var reelt set Islevs første chance, men den gav mod på mere, og fem minutter senere var Yaha lige ved at gøre stillingen til 0-2 på et godt forsøg.

Kort tid efter mistede Ari Celik fra udeholdet sin ene benskinne og blev sendt ud af banen af kampens dommer. Det kostede dyrt. Han var nemlig i den grad savnet i forsvaret, da værternes Mirkan Yalcin fik fat i bolden på midten. Han havde stort set frit løb mod målet, og han svigtede ikke. en sikker kasse og stillingen var 1-1.

Kort tid efter kom kampens første gule kort til David Busk, som så resten af første halvleg fra side linjen. Men halvlegen sluttede uden flere scoringer så 1-1 ved pausen.

Kampen var dårligt kommet i gang, før Joseph Kojo så gult, så nu manglede Islev Skole skole to spillere, men de red stormen af, og begge hold var fuldtallige i ca. tre minutter , for derefter måtte Mohamed Salah Ali fra Henriksholm uden for med et gult kort i ryggen. Han havde ellers indtil da været en absolut farlig herre, men han traskede ud banen lidt sur på sig selv.

Afslutning fra Islev Skole. Foto: JJØ
Afslutning fra Islev Skole. Foto: JJØ

Se også: Værter bed fra sig i sejr

Dagens detalje
Derefter fulgte kampens flotteste detalje. Ari Celik sendte en smuk aflevering over en halv banelængde til en fri Nicolaj Jungvis, som sagde tak for afleveringen med en smuk scoring til 1-2, og da Lukas Mathiassen kort tid efter smækkede bolden i kassen til 1-3, lignede det en afgørelse.

Men drengene fra Henriksholm gav slet ikke op. De mosede på, og da Islev trak sig en smule længere tilbage, kom de under beskydning.

Det gav bonus, da Marcus Brasen fra Henriksholm med fem minutter tilbage reducerede til 2-3.

Se også: Kaptajn Louis samlede tropperne

Red stormen af
De sidste fem minutter blev hektiske. Islev forsvarede sig med lange bolde op af banen. Og de var under konstant pres, som de modstod. Kampen endte altså 2-3 til Islev Skole, der dermed er videre til næste runde.