Søens piger slog til i straffe

Comeback: Bagud til langt ind i kampen, men snuppede alligevel sejren

Det afgørende straffespark, sparket af Frida Malling Kjær(Skt. Annæ skole), reddet af Alberte Nymann(Skolen ved søerne). (Foto: Rasmus Anker)
Det afgørende straffespark, sparket af Frida Malling Kjær(Skt. Annæ skole), reddet af Alberte Nymann(Skolen ved søerne). (Foto: Rasmus Anker)

Det var først til sidst i kampen mellem Skt. Annæ Skole og Skolen ved Søerne, at gæsterne scorede. I en meget lige kamp, som spillemæssigt var underholdende, men chancemæssigt skuffende, skrabede Skolen ved Søerne sig videre i turneringen efter straffesparkskonkurrence. 

Se kampfakta her.

Kampen startede med mange gode afleveringer fra Skt. Annæ Skole. Som tilskuer blev man positivt overrasket over angrebsiveren på holdet. De første fem minutter lukkede de fuldstændigt spillerne fra Skolen ved Søerne ned og stod højt på modstanderens banehalvdel.

I en chancefattig affære, skulle vi helt til det 23. minut, før vi fik en ændring på måltavlen. Det var Frida Kjær fra Skt. Annæ Skole, der blev første spiller på måltavlen efter et straffespark. Frida tilkæmpede sig selv chancen fra ellevemeterpletten. Og hun svigtede ikke, da hun selv sikkert omsatte til mål.

Se også: TV: Klaudia viste klassen

Frida Malling Kjærs (Skt. Annæ Skole) straffesparksscoring til 1-0. (Foto: Rasmus Anker)
Frida Malling Kjærs (Skt. Annæ Skole) straffesparksscoring til 1-0. (Foto: Rasmus Anker)
 

Trillede på stregen
Kort efter målet, kom der dog spænding i den anden ende. Anfører for Skolen ved Søerne, Gjenana Sylka, startede et fint angreb fra eget forsvar. Hun sparkede en lang aflevering ud til en kantspiller, der kæmpede for at få bolden ind i feltet. Indlægget blev dog blokeret og faldt for fødderne af Salka Cordt, som forsøgte skuddet udefra. Et godt skud, som Skt. Annæ-målvogter, Petra Larsen, lige nøjagtigt fik fingrene på. Bolden trillede efter redningen mod stolpen og lige inden bolden ramte linjen, fik Skt. Annæs forsvar sparket den ud til et hjørnespark. Dette blev Skolen ved Søernes farligste angreb i første halvleg.

Sparket væk på mållinjen af Skt. Annæ Skole. (Foto: Rasmus Anker)
Sparket væk på mållinjen af Skt. Annæ Skole. (Foto: Rasmus Anker)
 

Søens piger gjorde comeback
Anden halvleg havde et andet forløb. Her var det nemlig Skolen ved Søerne, som skulle ud og bevise noget. Det kom de godt i gang med, da Salka Cordt og Frida Bak dominerede midtbanen og angrebet.

Salka Cordt Andersen(Skolen ved søerne) med et af sine mange angreb fra højre side.(Foto: Rasmus Anker)

Det var dog først i sidste øjeblik af den ordinære spilletid, at Søens piger fandt deres redning. Et længerevarende angreb førte til småspil. Derefter en aflevering på kanten af feltet, som førte til et skud fra Frida Bak. Skuddet blev rettet af og fik sendt Skt. Annæ-målvogter, Petra Larsen, ud af balance. Bolden trillede ind i målet uden for målvogterens rækkevidde. Skuffende for Skt. Annæ skole.

Se også: TV: Nat og dag

Skuffelsen var tydelig i pigerne fra Skt. Annæ skoles ansigter. (Foto: Rasmus Anker)
Skuffelsen var tydelig i pigerne fra Skt. Annæ skoles ansigter. (Foto: Rasmus Anker)
 

Afgørelse på straffe
Kampen blev fløjtet af og endte 1-1, hvilket fik pigerne direkte i straffespark. Her var det Skolen ved Søernes målvogter, Alberte Nymann, der kom i fokus.

Tre redninger på fem spark var nok til at sikre Søens piger sejren på 2-1 efter straffespark og 3-2 i alt. Skt. Annæ, der sparkede det første forsøg og blev grebet ud, var naturligvis skuffede efter at have smidt en 1-0-sejr væk.

Men da vi fangede anfører Frida Kjær efter kampen, fortalte hun med et smil på læben, at hun var tilfreds med deres præstation i første halvleg og ked af, at de ikke kom længere i turneringen.

1 af 3 Straffesparkskonkurrence. Søens piger sparker. (Foto: Rasmus Anker)
2 af 3 Glade vindere efter straffesparkskonkurrencen. (Foto: Rasmus Anker)
3 af 3 Det afgørende straffespark, sparket af Frida Malling Kjær(Skt. Annæ skole), reddet af Alberte Nymann(Skolen ved søerne). (Foto: Rasmus Anker)