Søster-drama

Fire søskendepar var på banen i kampen, som endte i dramatisk straffesparkskonkurrence

Nørrebro Park Skole havde hele tre søskendepar med i kampen. (Foto: Peter Skov)
Nørrebro Park Skole havde hele tre søskendepar med i kampen. (Foto: Peter Skov)

På den nyanlagte kunstgræsbane lige bag Husums Skole, blev kampen mellem pigerne fra Nørrebro Park Skole og Husum Skole afviklet. Der var masser af tilskuere på sidelinierne.

Masser af søstre på banen
Fire par søstre, herunder tvillingerne Helena og Victoria Jankovska fra 6. klasse på Nørrebro Park Skole, deltog i dagens meget spændende og lige kamp mellem to skoler, der stod godt til hinanden.

Der var tre søstrepar fra Nørrebro Park Skole: Sandra og Camilla Ljungberg, Hanae og Nadia Bouhafa og tvillingesøstrene Jankovska. Og så var der et par fra Husum Skole: Cecilia og Nikoline Dudek.

Se også: Fysik er ikke alt

Se også: Mert og Katten sprudlede

Drama i straffe
Kampen blev langt mere spændende end velspillet. Det stod 0-0 ved halvleg, hvor spillet bølgede frem og tilbage mellem de godt kæmpende piger.

Knap 10 minutter før tid, bragte Ingrid Vestergaard Husum Skole foran efter et hjørne, hvor bolden kom fladt ind over og løb gennem feltet, hvor Ingrid dukkede op tæt under mål.

Umiddelbart efter, da bolden var i spil igen, tog Helena Jankovska chancen langt ude fra og bragte balance i regnskabet.

Ved dommerens slutfløjt var stillingen 1-1. Herefter skulle pigerne ud i straffesparkskonkurrence.

Se også: Gaver til Ingrid

Se også: Slaget om midtbanen

Hver skole misbrugte et af deres fem forsøg, og stillingen var da 5-5. Nørrebro Park Skole misbrugte også deres sjette forsøg. Det gav Sille Deneke fra Husum Skole mulighed for at afgøre kampen. Og hun svigtede ikke.

Set over hele kampen fortjent, at sejren gik til Husum Skole efter deres massive pres i anden halvleg, hvor Nørrebro Park Skole forsvarede sig med næb og klør.

Tre glade prisvindere. (Foto: Peter Skov)
Tre glade prisvindere. (Foto: Peter Skov)
 

1 af 2 Tre glade prisvindere. (Foto: Peter Skov)
2 af 2 Nørrebro Park Skole havde hele tre søskendepar med i kampen. (Foto: Peter Skov)