Sofia styrede showet

Mål på stribe: Den talentfulde pige viste sig frem fra sin bedste side i mandagens opgør

Sofia sparkede basser ind, som det passede hende i mandagens kamp. (Foto: Steen Madsen)
Sofia sparkede basser ind, som det passede hende i mandagens kamp. (Foto: Steen Madsen)

Mandag tog pigerne fra Avedøre Skole imod Risbjergskolens piger.

En dejlig eftersommer-dag mødtes spillerne på Avedøres baner. Gartnerne havde lige slået græs og kridtet banen op, så der var dækket op til en rigtig god kamp. Det blev det også med desværre uden nogen form for spænding.

Se kampfakta her.

Se også: Sarah skabte sejren

En sand måltyv
Dertil havde Avedøre for stort et trumfkort, som totalt stjal billedet fra alt andet. Det var nemlig super-måltyven Sofia Weber. Sofia er snart en legende i Ekstra Bladets Skolefodbold-turnering. For fjerde sæson i træk deltager hun i denne turnering, og reolen derhjemme fortæller sin egen historie med en utal af fidusbamser.

Der gik ikke lang tid, før Sofia præsenterede sig for eventuelle nye tilskuere. Efter at have spillet to kammerater fri til afslutning, men uden scoring, tog hun sagen i egen hånd og scorede to gange til pausestillingen 2–0.

Sofia fik hurtigt sparket et par basser ind. Her bliver bolden dog reddet. (Foto: Steen Madsen)
Sofia fik hurtigt sparket et par basser ind. Her bliver bolden dog reddet. (Foto: Steen Madsen)
 

Smadrede igennem rygproblemer
I pausen måtte Sofia have behandling af mor Karina Weber.

Se også: Lynende løjer

— Sofia har desværre lidt problemer med ryggen. Hun spiller jo fodbold hele tiden, og ud over hendes klub HIF er hun nu udtaget som en ud af mange til en stor landsholds-samling. Så der bliver ikke megen tid til at slappe af. Så længe hun er inde på banen, er hun ligeglad. Det er først bagefter, at smerterne kommer fortalte den stolte mor Karina Weber.

Sofia fik behandling af mor Karina Weber i pausen. Efter pausen scorede Sofia yderligere seks mål. (Foto: Steen Madsen)
Sofia fik behandling af mor Karina Weber i pausen. Efter pausen scorede Sofia yderligere seks mål. (Foto: Steen Madsen)
 

Men behandlingen må have været god, for det lykkedes Sofia at score seks mål i anden halvleg. Målscorer-rækken blev kun afbrudt af Filippa Knudsen, som scorede til stillingen 6 – 1. Risbjergskolens enlige mål stod Maja for. Til trods for en virkelig stærk præstation af Malina i Risbjergskolens mål blev slutresultatet 9–1 til Avedøre skole. De er videre i turneringen og møder i næste runde Holmegårdsskolen.

 

1 af 2 Der stod Sofia på det hele i kampen. (Foto: Steen Madsen)
2 af 2 Sofia sparkede basser ind, som det passede hende i mandagens kamp. (Foto: Steen Madsen)