Solid sejr

Ingen ko på isen: Hjemmeholdet sad på spillet fra start til slut

Drengene fra Nørrebro Park Skole kørte en sikker sejr hjem. (Foto Brian Molberg)
Drengene fra Nørrebro Park Skole kørte en sikker sejr hjem. (Foto Brian Molberg)

Opgøret stod imellem Nørrebro Park Skole og Sønderbro Skole.
De fleste af spillerne fra Sønderbro skole spiller ikke klubfodbold, og alle havde derfor ikke fodboldstøvler.

De var dog rigtig gode til at dele dem, de havde, også selvom de måtte spille i undertal, indtil den indskiftede spiller havde fået støvler på.

Der måtte skiftes sko, fordi det ikke var alle drengene, som ejede et par fodboldstøvler. (Foto: Brian Molberg)
Der måtte skiftes sko, fordi det ikke var alle drengene, som ejede et par fodboldstøvler. (Foto: Brian Molberg)
 

Se kampfakta her.

Se også: Målene sejlede ind

Styrede slagets gang
På banen var det dog Nørrebro Park Skole, der styrede begivenhederne.

De havde bolden det meste af tiden, men det kneb med at få spillet bolden op på den sidste tredjedel. Det blev Nørrebro Park drengene tredje sejr i årets turnering. De hev sejren i land med cifrene 6-1.

Holdet har flere gode individualister, der kan afgøre kampene. Hvis de spiller op til deres bedste, så er det nok ikke den sidste kamp, skolen har vundet. Sønderbro blev i øvrigt den første skole, der fik scoret mod Nørrebro Parkskole, som indtil videre har en målscore på 36-1.

Servet glimtede
Kampens mest iøjenfaldende spiller var uden tvivl Søndersbros Servet Cam.

Med en glimrende teknik og et godt blik for spillet ville Servet være en gevinst for de fleste hold. Desværre var det tydeligt, at Servet ikke længere spiller klubfodbold, for konditionen var langt fra topformen. Han toppede dog sin indsats ved at score holdet eneste mål.

Træner for Sønderbro Skole Allen Bremer var efter kampen meget tilfreds med resultatet.

— Jeg havde min bange anelser, da jeg så, at de havde en målscore på 30-0. Jeg tror kun, at der er et par spillere, der spiller klubfodbold, resten af dem spiller bare fem mod fem i Buret. Det giver dem en god teknik, men i morges måtte vi lige have en snak om, hvor man skal placere sig på banen, lød beskeden fra Sønderbros træner.