Spil mod ét mål

Klasseforskel: Pigerne fra Brønshøj hamrede bolde i kassen, som det passede dem

Brønshøj-pigerne vidste udmærket, hvor målet stod. (Foto: Steen Madsen)
Brønshøj-pigerne vidste udmærket, hvor målet stod. (Foto: Steen Madsen)

Stadionpersonalet havde netop malet den sidste streg på banen, da pigerne fra Brønshøj Skole og Al Hikma Skolen løb ind for at forberede sig til dagens kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Under opvarmningen kunne et lidt kyndigt fodboldmenneske straks se, at Brønshøj virkede som et vinder-hold.

Dels virkede Brønshøj-spillerne noget ældre end AL Hikma Skolens spillere, men også teknik og spark røbede, at Brønshøj-spillerne nok havde rørt en bold før. En hurtig snak med Amanda Møller fra Brønshøj bekræftede da også fakta:

— Der er kun fire af vores spillere, der ikke spiller for Husum Boldklub. 

Se også: TV: Heftigt comeback

Amanda Møller fra Brønshøj bekræftede, at holdet var sammentømret. (Foto: Steen Madsen)
Amanda Møller fra Brønshøj bekræftede, at holdet var sammentømret. (Foto: Steen Madsen)
 

Se kampfakta her.

Kedeligt i målet
Det blev en let og måske lidt kedelig opgave for Brønshøjs målkeeper Amanda Møller, der på intet tidspunkt af kampen rørte bolden.

I pausen spurgte vi, om hun kedede sig meget og hellere ville spille i marken:

— Nej, det går nok ikke. Jeg skulle jo helst ikke ødelægge vores spil og sæt nu, der kom en kontra. Jeg har spillet i snart seks år, så lidt har jeg da lært.

Men Amandas målmandsevner må vi have til gode til næste runde.

Der blev gået til stålet. (Foto: Steen Madsen)
Der blev gået til stålet. (Foto: Steen Madsen)
 

Hurtig affære
Som det er fremgået, blev kampen en ensidigt affære.

Brønshøj sad på alt spil og kunne let havde vundet større end de 7–0, det blev til.

En, der medvirkede væsentlig til begrænsningen af nederlaget var Al Hikmas målmand Ola, som trods sine kun 125 centimeter reddede et utal af scoringsforsøg.

Brønshøj Skole er dermed videre til næste runde.