Spillede i lyserøde skørter

Men ingen sambabold: Pigerne fra Christianshavn stillede op i et specielt fodbolddress

Pigerne spillede hele første halvleg i de lyserøde skørter. (Foto: Steen Madsen)
Pigerne spillede hele første halvleg i de lyserøde skørter. (Foto: Steen Madsen)

Mange spærrede øjnene op, da spillerne fra Christianshavns Døttreskole gjorde deres entre på banen. Spillerne var iført lyserøde skørter, som straks fik tankerne hen på samba eller karneval.

— Vi er næsten lige landet fra et lækkert lejrskoleophold i Grækenland og har derfor ikke har meget tid til forberedelse. Ideen med at spille i skørter var faktisk min og pigerne var friske på det, sagde pigernes lærer.

Se også: TV: Debut-nederlag

Benskinnerne var på - sammen med skørterne. (Foto: Steen Madsen)
Benskinnerne var på - sammen med skørterne. (Foto: Steen Madsen)
 

Kampens dommer Jesper og DBU's referent granskede fodboldloven og konstaterede, at der ikke er nævnt noget forbud mod denne beklædning. Der står blot, alle spillere havde skulle benskinner på.

Se kampfakta her.

Det blev desværre ikke sambafodbold, vi fik at se. Korsager Skole var langt overlegne i spil og tempo og havde da også bragt sig foran 2-0 ved pausen.

I anden halvleg røg skørterne af og det blev til lidt mere spil for Christianhavns Døttreskole. Men først da Korsager førte 4-0, lykkedes det Christianshavn at reducere til kampens resultat 4-1.

I anden halvleg røg skørterne af. (Foto: Steen Madsen)
I anden halvleg røg skørterne af. (Foto: Steen Madsen)

Se også: Slutspurt løb ud i sandet

Christianshavns piger fortalte ivrigt om deres store oplevelse på den netop overståede tur til Grækenland. Turen var fyldt med historiske oplevelser og det blev også tid til lidt ophold ved poolen. Turen var en præmie fra pigernes forældre, for ikke at ryge. Pigerne har siden 6. klasse  deltaget i et røgfri-projekt, støttet af Københavns Kommune. Her kommer pigerne to gange om året på Københavns Rådhus, hvor Socialborgmesteren byder på Rådhuspandekager. Endvidere får pigerne rabat i forskellige forretninger. Skulle andre københavnske skoler ønske at deltage, er det bare at kontakte kommunen.

1 af 3 Pausesnak hos vinderne fra Korsager. (Foto: Steen Madsen)
2 af 3 Trængsel foran mål. (Foto: Steen Madsen)
3 af 3 Pigerne spillede hele første halvleg i de lyserøde skørter. (Foto: Steen Madsen)