Stillingskrigen skudt i gang

Mangel på mål: Drengene skulle lige i gang, før der kom chancer

Der var massevis af chancer i fredagens opgør. (Foto: Henrik Oksholm)
Der var massevis af chancer i fredagens opgør. (Foto: Henrik Oksholm)

Torsdag tog drengene fra Præstemoseskolen imod Rødovre Skoles drenge.

Præstemoseskolen råder over en meget talentfuld og dygtig spiller i form af Can Özcan, som til dagligt slår sine folder i U-17 ligatruppen i Lyngby og også har en fortid i FC Nordsjælland.

Can går i store berømtheders fodspor. Han har spillet fodbold i Rosenhøj og går på Præstemoseskolen, hvor Daniel Agger også har spillet og gået. I dag stillede skolens hold i tøj sponsoreret af Daniel Agger.

Ligesom sin berømte forgænger spiller Can også i midterforsvaret for Præstemoseskolen, hvor han danner makkerpar med Nicolai Palke, som også er en solid midterforsvarer.

Se kampfakta her.

Se også: Tonsvis af chancer

Drengene løb konstant rundt i de to felter og bankede på mål. (Foto: Henrik Oksholm)
Drengene løb konstant rundt i de to felter og bankede på mål. (Foto: Henrik Oksholm)
 

Skulle lige igang
I første halvleg var der ikke så stor intensitet og tænding, men Præstemoseskolen startede med et mindre overtag og kom til gode afslutninger fra Jakob Rasmussen og Mikkel Nedergaard. Herefter begyndte Rødovre-holdet at komme mere ind i kampen og efter 20 minutters spil kunne de nemt have bragt sig i front med en dobbeltchance. Målmand Christopher Larsen havde en god dag, og skulle senere vise sig at få afgørende indflydelse på kampens udfald.

Se også: TV: Albert Messi

Rødovre skole har to dygtige og flittige midtbanespillere i form af Oliver Lyngaa og Victor Blem. De får bedre og bedre tag i midtbanen.

Straks i anden halvleg åbnede kampen op, og Jakob Rasmussen fra Præstemoseskolen kom igennem til en afslutning på stolpen. Præstemoseskolen udnyttede 10 minutter inde i anden halvleg sit overtag i chancer til et føringsmål på en sikker scoring fra Mikkel Nedergaard.

Can Özcan var tilfreds efter kampen. (Foto: Henrik Oksholm)
Can Özcan var tilfreds efter kampen. (Foto: Henrik Oksholm)
 

Forsvarede den hjem
Præstemoseskolen faldt herefter lidt tilbage på banen og tillod Rødovre Skole at komme tæt på mål. Som en konsekvens heraf blev der begået straffe, da der var mindre end 10 minutter tilbage. Desværre for Rødovre skole reddede Christopher Larsen skuddet fra Swaleh Mbazila.

Der blev herefter kæmpet flittigt fra begge sider, men stillingen holdt sig kampen ud og endte dermed 1-0 til hjemmeholdet. Selvom Can fik gult kort i kampen, har han lovet at spille alle 60 minutter i næste kamp. Han har store forventninger til sit hold, som han håber kan gå hele vejen.