Annonce:
Annonce:

Stormer videre

Kirsebærhaven: Stensikker sejr fører til semikredsfinale

Anfører Deniz Karaca i rød førte sit hold sikkert videre i turneringen. (Foto: Rasmus Straka)
Anfører Deniz Karaca i rød førte sit hold sikkert videre i turneringen. (Foto: Rasmus Straka)
Annonce:

På kunstgræsbanerne ved Valby Idrætspark havde Kirsebærhavens Skole i dag besøg af Bakkegårdsskolen fra Vangede. Det var kamp om en plads i de storkøbenhavnske semikredsfinaler og en kamp mellem to hold, der på papiret så lige stærke ud og som fra kampens første fløjt gik til den.

Se kampfakta

Intenst
Der var masser af intensitet, nærkampe og dueller, og i sær Bakkegårdsskolen kom på en hård opgave mod Kirsebærhavens uhyre stærke angrebskæde, hvor Brendon Tas og Deniz Karaca var nogle af de mange omdrejningspunkter. Sidstnævnte, Deniz Karaca, var også arkitekten bag sit holds første store chance – og første mål. Det kom efter et dårligt udspark fra Bakkegårds ellers fantastiske målmand, Magnus Pedersen, der endte i fødderne på Karaca, som med en flad inderside satte sit hold på sejrskurs.

Annonce:

Ydmyg målmaskine

Kirsebærskolen gik kold
Efter målet til 1-0 begyndte Kirsebærhaven at trække sig længere tilbage på banen. Der blev længere mellem holdets kæder, og det skabte plads til gæsterne fra Bakkegårdskolen, der forsøgte sig med fantastisk pasningsspil.

- Vi har valgt at give den en skalle fra start af. Vi startede lidt skidt, men er kommet godt med og har virkelig fået momentum, sagde Bakkegårds træner.

 

Og det var især trænerens kanter, der blev heftigt brugt til at sprede spillet ud og samtidig skabe chancer. Blandt de bedre præstationer var venstrebacken Marcus Olsen og højrekanten Rasmus Taarup, der med flere fantastiske indlæg fandt sit holds angribere.

Annonce:

Men lige lidt hjalp det, for Bakkegårdsskolen manglede marginalerne i angrebet. Bolden røg ofte forbi eller over mål – og en enkelt gang ramte den stolpen. Og denne ineffektivitet kostede, for midt i udeholdets dominans fik Kirsebærhaven en kontra, og deres velspillede midtbanegeneral greb chancen og fordoblede.

TV: Øboerne ude trods frisparksperle

'Bolden skal frem'
Efter halvlegen og ris og ros fra begge holds trænere blev 2. halvleg sparket i gang. Kirsebærhavens træner stod klar, parat og noterende, men havde han givet sit hold kloge ord med på vejen?

- Det håber jeg da. Vi skal være meget mere aggressive, og bolden skal frem. Men det er svært at skabe godt sammenspil med det materiale, jeg har, sagde han.

Hans beskeder kan hans hold muligvis have overhørt, for gennem størstedelen af 2. halvleg fortsatte gæsterne fra Bakkegårdsskolen, hvor de slap – de blev ved og ved med at angribe.

Annonce:

Dette bar næsten frugt. For holdets enlige angriber, Felix Engstrøm, kom sammen med Kartykaya Mclean og Tony Ismail frem til utallige chancer – dog uden held. Samtidig lurede Kirsebærhaven på deres farlige kontraer – de var i førersædet og ventede tålmodigt på, at modstanderen skulle begå en fejl.

Straffe-eksperterne slog til igen

Kirsebærhaven lukkede og slukkede
Kirsebærhaven ventede på at få kontraangreb, og dem fik de flere og flere af. De blev oftest stoppet af modstanderens velspillende midterforsvarer Anders Dahl og hans målmand Magnus Pedersen.

Men i sidste ende gik det galt, for i slutningen af kampen scorede den lille – men snu – Brendon Tas to mål. Han lukkede og slukkede næsten kampen, men der kom et mål yderligere, nemlig af Bakkegårds Felix Engstrøm, der med et flot langskud scorede til slutresultatet 4-1.

 

Efter kampen fik Ekstra Bladet en kort snak med Kirsebærhavens anfører, Deniz Karaca, om at hans hold nu var i semikredsfinalen:

Annonce:

- Det er jo dejligt, at vi er kommet så langt. I starten spillede vi kaotisk med underlige opstillinger. Der var seks mand i forsvaret og to i angrebet. Men vi spiller bedre og udnytter vores chancer. Jeg er dog ikke tilfreds med min indsats, sagde anføreren, der dog i den udsendtes øjne var blandt sit holds bedste.

Vanvittig kamp i Valby

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: