Tenniscifre i lokalbrag

Sad på kampen: Drengene fra Frederik Barfods Skole sad på kampen fra første fløjt

Der var mange dueller i opgøret. Foto: Tobias Ilum
Der var mange dueller i opgøret. Foto: Tobias Ilum

Med blot 750 meter mellem de to skoler, Frederik Barfods Skole og Vesterbro Ny Skole, var der lagt op til et ægte lokalbrag på bavnehøj denne formiddag.

Se kampfakta her.

Vanvittigt målræs afgjort til slut

Sad på kampen
Frederik Barfod, hvis hold der bestod af intet mindre end syv spillere der til daglig spiller i den lokale klub BK Vestia, skulle dog vise sig at være klart det bedste hold.

Frederik Barfod satte sig på spillet fra start af og havde det spillemæssige overtag hele kampen igennem, men Vesterbro-holdet havde dog ikke tænkt sig at ligge sig ned uden at give dem kamp til stregen. Derfor åbnede kampen også som en meget lige kamp, hvor spillet bølgede frem og tilbage. Frederik Barfod med velspillede angreb og Vesterbro, der forsøgte sig på kontra.

Efter otte minutter måtte det hårdt kæmpende Vesterbrohold dog indkassere det første mål. Kampens spiller og dagens helt store målskytte med fire mål, Arthur Faber, udnyttede en mindre fejl i forsvaret og lagde den flot i mål. Som nævnt havde Frederik Barfod det spillemæssige overtag og det var da også dem, som kom frem til chancerne.

Arthur Faber var kampens helt store spiller. Foto: Tobias Ilum
Arthur Faber var kampens helt store spiller. Foto: Tobias Ilum

En af de helt store chancer tilfaldt den stærkt spillende, Conrad Bjørnestad, der efter en flot omstilling kom alene igennem til Vesterbros målmand, Festim Mustafi, som kom flot ud af sit mål og reddede.

Vesterbro-holdet fortsatte med at kampe og forsøgte sig ofte med den afgørende bold i dybden, til eksempelvis, den godt spillende og kampens spiller, Marco Larsen. Men Frederik Barfods forsvar ført an af den stærkt kæmpende forsvarsklippe, Otto Bisgaard, fik afvist alle forsøgene. Kort før pausen fordoblede Arthur Faber føringen efter en situation, hvor Vesterbros målmand ikke fik clearet bolden ordentligt. Han kunne let ligge bolden i mål.

Der var hård kamp om midtbanen. Foto: Tobias Ilum
Der var hård kamp om midtbanen. Foto: Tobias Ilum

Sejlede op ad Sundet
Fuld fart frem og masser af mål
Anden halvleg var knap begyndt, før Arthur Faber fik fuldendt et vaskeægte hattrick, da han efter 34 minutter modtog bolden fra Arthur Berg, som med en flot drible tur fra egen banehalvdel leverede en flot assist.

Blot minuttet senere ville Conrad Bjørnestad også lege med, og han scorede flot til 4-0. Dermed var det svært at se, hvordan Vesterbro Ny Skole skulle komme tilbage i denne kamp, og den var reelt afgjort.

Det afholdt dog ikke Arthur Faber fra at lave en kasse mere. Efter at have været en tur på bænken efter sin tredje scoring blev han indskiftet igen i forbindelse med et frispark til Frederik Barfod på kanten af feltet. Arthur fik besked på at tage det og banke bolden op i toppen af målet af træneren. Det var da lige, hvad han gjorde. 5-0 til Frederik Barfod efter 42 minutter.

Herefter faldt kampen lidt i tempo. Frederik Barfod valgte køre bolden rundt i egne kæder, men med fire minutter igen valgte Arthur Faber at indtræde i oplæggerens rolle. Arthur lagde bolden flot af til Asgar Sørensen, der en fem-ti meter udenfor feltet valte at hamre bolden op under overliggeren. Et pragt mål og en værdi afslutning på et fair og velspillet lokalbrag, som endte 6-0.