Trak det længste strå

Tæt affære: Der var dømt kamp til stregen i opgøret

Drengene gik i den grad til stålet. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Drengene gik i den grad til stålet. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)

Med Utterslev Mose i baggrunden og omkring 150 elever fra Brønshøj Skole på sidelinjen var der lagt op til et brag af en kamp med masser af intensitet imellem Brønshøj Skole og Frederik Barfods Skole.

Der var også høje forventninger til Brønshøj Skole, der virkelig har forventninger til sig selv i år.

— I de seneste tre år er vi ikke kommet længere en tredje runde, men i år kommer vi langt, lød det fra en tilskuer fra Brønshøj Skole.

Se kampfakta her.

Se også: Ungt hold sprudlede

Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
 

Frem og tilbage
Der var knald på fra første dommerfløjt, og det skulle vise sig at gå hen og blive en målrig kamp.

Spillet bølgede frem og tilbage. Ligesom man troede, at det var det ene hold, der havde taget teten, så steppede det andet hold et gear op og overtog. Dog skulle det vise sig at være Frederik Barfods Skole, der måtte hente bolden i sine egne netmasker for første gang. Dette varede dog ikke længe, før en udligning var en realitet.

Det bølgende spil fortsatte, og der blev scoret til 1-2 og 2-2, inden der blev fløjtet til pause.

Der var mange gode dueller i kampen. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Der var mange gode dueller i kampen. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
 

Viste størst gejst
Det så ud til, at Brønshøj Skole havde fået mere gejst efter pausen, og de viste flot spil. De gule fra Brønshøj forsøgte hele tiden på at stikke bolden i dybden til deres lynhurtige offensiv.

Det resulterede i, at dagens matchvinder Viktor Robin fra Brønshøj Skole kunne prikke bolden ind til slutresultatet 3-2 til Brønshøj Skole.

Efter kampen fangede vi Viktor Robin.

— Jeg fandt ud af, at han (modstanderen red.) var uopmærksom, og så udnyttede jeg min hurtighed til at stikke fra ham, lød det fra den unge matchvinder.

Dermed er Brønshøj Skole videre til tredje runde i turneringen.