Tre straffe og en friløber

Åbenlyse chancer: Der var rig mulighed for at score i opgøret, der var spækket med straffespark

Bording Friskolen hev sejren i land. Foto: Richard Andersen
Bording Friskolen hev sejren i land. Foto: Richard Andersen

Kampen mellem de to skoler Bording Friskole og Ahi International School, som kun har henholdsvis ca. 400 og 200 elever i alt på deres skoler, blev en yderst seværdig kamp. Især når man tænker på, hvor få elever hver skole, kan udvælge til deres hold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Ingen ville give sig

Kæmpede igennem
Bordings Friskole ligger i København tæt på Trianglen og har deltaget i Ekstra Bladet Skolefodbold i hele 27 år og har også et pigehold med i turneringen.

Ahi International School, som er en muslimsk privatskole, har deltaget de seneste tre år efter en pause. De vil også gerne stille en pigehold, men da drenge- og pigekampen skulle spilles samtidigt, gav det udfordringer i forhold til spilletøj m.m.

Begge holds spillere kæmpede rigtig flot hele kampen igennem. Men desværre for Ahis spillere kom nogle af dem lidt for sent i nærkampene nogle gange. Det betød to straffespark til Bording i 13. og 15. minut. Begge gange scorede Rasmus Quistgaard sikkert.

På en flot aflevering fik Ahis nr. 10 Murat Can en friløber mod mål, som han scorede sikkert på til 1-2.

Se også: Nervane nettede 10 gange

Brændte det tredje spark
I anden halvleg var der mange chancer til især Bording, men Ahis bedste spiller målmand Ibrahim reddede flot i flere omgange og holdt Ahi inde i kampen til en udligning.

Men på et hjørnespark headede Rasmus Quistgaard bolden i mål og dermed hattrick til Bordings bedste spiller. Kampen endte hermed 3-1 til Bording, som endda fik et tredje straffespark, der dog blev reddet af Ibrahim.

1 af 2 Ahi International School kæmpede med alt, hvad de havde lært.
2 af 2 Bording Friskolen hev sejren i land. Foto: Richard Andersen