Turneringens topscorer

Mål på stribe: Allerede i første kamp blev der sparket masser af kasser ind

En glad Adam Harder fejrer et af sine fire mål. (Foto:Henrik Schou)
En glad Adam Harder fejrer et af sine fire mål. (Foto:Henrik Schou)

Allerede efter seks minutter slog han til. Turneringens første måltyv blev Adam Harder fra Niels Steensens Gymnasium. Da han kort tid før pausefløjtet gjorde stillingen til 5-0, var turneringens første hattrick også en realitet.

I anden halvleg viste han sig mest frem i oplægger-rollen. Da Adams gode angrebskollega, Daniel Janum, også nåede op på tre mål, sluttede Adam lige målfesten af med en kasse mere. Han indtager dermed førstepladsen på topscorerlisten med fire mål.

Det var derfor en glad og stolt målscorer, vi havde fat i efter kampen. Hør ham her på video fortælle om kampen.

Begejstret, men uselvisk topscorer
— Det er mit første år på skoleholdet, for de andre år kunne jeg ikke komme, da der var udtagelse. I år var jeg heldigvis klar og fik dermed en plads på holdet. Jeg er lige skiftet fra Frem til Hvidovre, hvor jeg pt. prøver at kæmpe mig på 1.holdet i U-15 rækken. Og det tror jeg vil lykkes for mig.

— Jeg er selvfølgelig glad for at være første målscorer i verdens største skolefodbold-turnering. Når jeg efter kampen også er topscorer og har vundet kampen, så er det klart, at dagen i dag bliver en god dag, lød det fra en tilfreds Adam, da Ekstra Bladet Skolefodbold snakkede med ham efter kampen.

Adam var naturligvis glad for sin nye titel som topscorer, men han var meget opmærksom på, at man ikke skal blive topscorer for enhver pris. Det er nemlig også vigtigt at aflevere bolden.

— Jeg foretrækker at spille bolden derhen, hvor der er størst chance for, at den kan sparkes i mål. Hvis det er for mine fødder, så sparker jeg til den og ellers bliver den afleveret.

Se også: Revanche til gode

Adam Harder fik også fidusbamsen. (Foto: Henrik Schou)
Adam Harder fik også fidusbamsen. (Foto: Henrik Schou)
 

Optimisk omkring chancerne
Adam fik også lige muligheden for at komme med et tip om sine og holdets chancer i de kommende kampe.

— Vi ved jo ikke ret meget om vores styrke i forhold til andre skoler. Vi vil forsøge at få et par træninger mere. Det tror jeg godt, vi kan få noget ud af. Så kan vi jo håbe på, at vi kan spille os i kredsfinalen. Vi tror på os selv, sluttede den glade topscorer.

Se også: Vind en Ekstra Bladet Radio-højttaler

1 af 3 Adam Harder blev turneringens topscorer med sine fire mål. Han fik også fidusbamsen. (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Adam Harder fejrer en af de mange scoringer med holdkammeraten Daniel Janum. (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 En glad Adam Harder fejrer et af sine fire mål. (Foto:Henrik Schou)