TV: Albert Messi

Imponerende: Lille Albert er fantastisk på en fodboldbane, hvor han har det godt i oplæggerens rolle

Albert minder lidt om Messi, selvom hans idol er Neymar. (Foto: Lars Preben jensen)
Albert minder lidt om Messi, selvom hans idol er Neymar. (Foto: Lars Preben jensen)

I Valby Idrætspark tog Valby Skole imod Katrinedals Skole. Gæsterne tog for sig af retterne. Allerede efter knap to minutter, kom de foran 1-0 ved Victor Katic. Minuttet efter blev det 2-0 på mål af Pavle Masic.

Skolens Messi
Katrinedals Skoles hold er godt organiseret og godt besat på alle pladser. Men der er en, der trods sin størrelse, overskygger dem alle. Han hedder Albert. Alberts favoritspiller er Neymar, men man kan ikke lade være at drage sammenligninger med en anden Barcelona-spiller - Messi - når man ser Albert folde sig ud.

Albert er en utrolig god tekniker og har et fantastisk blik for sine medspillere. Det fik vi prøver på i denne kamp. Et par lækre detaljer blev det også til. Katrinedals Messi fik ikke scoret, men lavede to assists.

— Jeg har det godt med at være i oplæggerens rolle. Jeg drømmer om at leve af at spille fodbold. Til daglig træner jeg fire gange om ugen i B 93.

Se også: TV: Danmarks bedste skole er videre

I dag lod han sig udskifte efter 45 minutter, men det var ikke fordi han var skadet.

— Jeg var træt, og så ville jeg gemme lidt energi til træningen i aften, sagde han da vi fangede ham.

Kampen endte 7-1 til Albert og Katronedals Skole, men drengene fra Valby Skole kæmpede hele kampen igennem og efterlod et godt indtryk. Men de kunne intet stille op mod dagens modstander.

Da Noah fra Valby Skole lod sig udskifte udtalte han:

— De er jo over det hele.

Og det havde han ret i. Det var de.