TV: Anfører: De havde et bedre hold

Afklaret: Bastian Toelhøj kæmpede bravt i nederlagets stund

Bastian Toelhøj har et stort løbepensum. Foto: Henrik Schou
Bastian Toelhøj har et stort løbepensum. Foto: Henrik Schou

En af grundene til at Skovgårdsskolen fra Charlottenlund nåede til kredsfinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold er holdets anfører Bastian Toelhøj.

Gennem hele turneringen har han fra en plads på midtbanen styret sit hold sikkert igennem på vej mod kredsfinalen.

En af de kampe Bastian særligt husker var kampen mod Pilegårdsskolen.

- Vi var heldige med at få udlignet i overtiden ( På straffe af Bastian red.), og så vandt vi straffesparkskonkurrencen. Det var ikke en af vores bedste kampe, men det var sjovt at være med.

Se også: Galleri: Skovgårdsskolen - Maglegårdsskolen

Sejlede i bagkæden
I denne kamp lå Bastian på sin vanlige plads på den centrale midtbane, hvor hans arbejdsområde skulle være fra boks til boks.

- Vi startede godt og havde et par store chancer inden for de første minutter.

- Men efter de kom foran 1-0, sejlede vi rundt i den bagerste kæde og kom hurtigt bagud 4-0.

På grund af det store spilovertag udeholdet havde, blev Bastians arbejdsområde reduceret til sin egen banehalvdel.

På vej til kredsfinalen har holdets store styrke været den gode offensiv.

Med hurtige omstillinger og direkte spil mod modstanderens mål, har holdet på deres vej scoret hele 42 mål.

- Vi har været gode til at spille os frem til chancer og været meget effektive på vores chancer.

- Mange af os spiller sammen i enten HIK eller Jægersborg, og det har været en kæmpe fordel.

Fuld fokus fra Bastian (th.). Foto: Henrik Schou
Fuld fokus fra Bastian (th.). Foto: Henrik Schou

Se også: Maglegårdsskolen klar til kvartfinalen

Brændte straffe
Holdet var endnu ikke blevet udfordret i deres defensiv.

- Vi vidste godt, at det ville blive en svær kamp, da vi kender mange af modstanderne fra HIK.

- Vi havde før kampen talt om, at vi skulle satse på vores defensiv eller vores offensiv. Vi valgte at beholde vores normale opstilling.

- Vi vidste også, at vi ville lukke mål ind. De har jo et godt hold, men håbede på, at vi kunne score mindst et mere end dem.

Bagud 4-0 kom Bastian og resten af hjemmeholdet længere frem på modstanderens banehalvdel.

Kort før tid fik hjemmeholdet tilkendt et straffespark.

Den ellers så sikre straffesparksskytte Bastian måtte se sit velplacerede skud reddet af målmand Magnus Graversen helt ude ved den ene stolpe.

- Det var ærgerligt. Det ville ellers være velfortjent, da jeg synes, vi sluttede halvlegen bedst.

Se også: ZOOM: Skovgårdsskolen - Maglegårdsskolen

Smuttede ind igen
Bastian og et par stykker fra modstanderholdet skulle senere på dagen spille en vigtig pokalkamp for HIK mod FCK.

- Vi havde en aftale med vores træner om, at vi kun skulle spille 35 minutter her i finalen.

Kort efter at gæsterne havde bragt sig foran 5-0, lod Bastian sig skifte ud.

Fra sidelinjen kunne Bastian se sin holdkammerat Aksel Stenbæk med to hurtige scoringer bringe lidt spænding tilbage i kampen.

- Da jeg så, at Gustav (Vraa-Jensen fra Maglegårdsskolen red.), som også skal spille i aften for HIK, komme ind igen, valgte jeg også at komme på banen igen i håb om at være med til at vende kampen.

Desværre for Bastian og Skovgårdsskolen lykkedes det ikke at vende kampen. I stedet måtte de konstatere, at udeholdet lukkede og slukkede kampen med deres sjette scoring til slutresultatet 6-2.

- Resultatet overrasker mig ikke. Jeg vidste, at Maglegårdsskolen havde et bedre hold, og jeg håber nu, de kan gå hele vejen.

Hør fra anføreren her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Skovgårdsskolen - Maglegårdsskolen, 2-6

Målscorere:

0-1: Simon Bornkessel (5.)
0-2: Ludwig Lærke (10.)
0-3: Ludwig Lærke (13.)
0-4: Simon Bornkessel (16.) 
0-5: Anton Hasbo (34.)
1-5: Aksel Stenbæk (36.)
2-5: Aksel Stenbæk (38.)
2-6: Samir Porte (52.)

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen