TV: BIF-profil med landsholdsdrømme

Talent: Clara imponerede alt og alle

Skelgårdsskolen kørte sejren hjem med manér. Foto: Lars Preben Jensen
Skelgårdsskolen kørte sejren hjem med manér. Foto: Lars Preben Jensen

Tirsdagens opgør stod mellem Skelgårdsskolen og Amager Privatskole, og kampen endte med en komfortabel sejr til hjemmeholdet. Se kampfakta her.

Og hjemmeholdets dominans kom allerede til udtryk i kampens spæde minutter, for gæsterne blev nemlig trykket helt i bund. Udeholdet kæmpede med næb og klør for at forsvare sig, men efter seks minutter kunne Silke Thomsen bringe værterne i front. Første halvleg var rent ud sagt spil til ét mål, og da uret havde rundet en halv time, stod den 4-0 til Skelgårdsskolen. Der blev scoret et enkelt mål mere, før dommeren fløjtede til pause, som gav anledning til nogle taktiske overvejelser.

Taktisk manøvre
Halvlegens helt store profil var værternes Clara Clemmensen. Hun startede på den defensive midtbane, men ret hurtigt kom hun længere frem på banen.

- Jeg ville med frem for at hjælpe angriberne, udtalte Clara.

- Vi spillede bedst i første halvleg. Jeg tror, vi blev trætte og tog lidt let på det i anden halvleg, afsluttede Clara.

Her havde Clara fat i noget af det rigtige. Men en anden årsag var, at Amager Privatskoles træner, Trine, benyttede pausen til at foretage nogle omrokeringer, og det gav pote.

- Vi skal længere frem på banen og ikke bare stå og vente på dem i feltet, sagde Trine til sine spillere.

Målmanden blev også skiftet. Føromtalte Line trak i målmandstrøjen, og det skulle vise sig at være en god idé.

Line lod sig kun passere en enkelt gang i anden halvleg, og slutresultatet blev derfor 6-0.

Se også: Massakre i målfest

Brøndby-profil med landsholdsdrømme
Efter kampen tog vi en snak med Skelgårdsskolens store profil, Clara Clemmensen. Trods hendes spinkle størrelse var hun ikke bange for at gå ind i nærkampene mod de noget større modstandere. Til dagligt spiller Clara på Brøndbys elite U13-hold.

- Jeg tager bussen fra Amager tre gange om ugen for at træne. Jeg synes ikke, det er hårdt, for det er noget, jeg rigtig gerne vil, sagde Clara.

Claras yndlingsspiller er landsholdsspilleren Pernille Harder, der netop er blevet kåret til Europas bedste kvindelige fodboldspiller.

- Min store drøm er også en dag at spille for det danske landshold, afsluttede Clara.

Det er nu andet år at den kun 12 år gammel Clara er med i EB og begge år har Clara fået fidusbansen.

Hør Clara Clemmensen fortælle om tirsdagens præstation: