TV: Checkede ind med manér

Overbevisende: Værterne vandt overbevisende i deres første kamp

Så banker værterne på kassen. Foto: Adam Kristoffersen
Så banker værterne på kassen. Foto: Adam Kristoffersen

Mandagens kamp mellem Valby Skole og Kirsebærhavens Skole blev en ret ensidig affære, da hjemmeholdet fra Valby Skole satte sig massivt på kampen fra start. Se kampfakta her. For hjemmeholdets vedkommende var det deres første kamp i dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold, mens gæsterne havde to sejre i bagagen mod henholdsvis Hanssted Skole og Ahi International School.

Der gik ikke mere end to minutter, før Valby Skole bragte sig i front med 1-0 - efter lidt klumpspil foran mål - fik Benjamin Vojdemann lidt heldigt bragt sit hold foran.

Frederiks show begyndte
Efter ti minutters spil begyndte Frederik Christensens show så - i første omgang modtog han bolden lidt uden for feltet - tog et par driblinger, og bankede sikkert 2-0-målet i kassen. Flot mål af Brøndby-profilen, der var her, der og alle vegne. Midt i halvlegen fik gæsterne reduceret, da Birk Lind omsatte et straffespark i sikker stil. Håbet for Kirsebærhavens Skole holdt dog kun i nogle få minutter. Frederik Christensen fik bolden på midten af banen. Herfra tog han en fantastisk solotur ned mod gæsternes mål - og med det kølige højreben kunne han sikkert bringe sit hold på 3-1. Endnu et flot mål af kampens helt store oplevelse.   

Se Frederiks scoring til 2-0 her:

Se også: Kollektivet sejrede

Pausesnak hjalp ikke
I pausen snakkede Kirsebærhavens Skole om, at de skulle angribe som et hold - og flytte kæderne frem, da deres træner mente, at de stod for langt fra hinanden. I hjemmeholdets lejr var fokus på, at de skulle spille bolden noget mere rundt.

Pausesnak i udeholdets lejr. Foto: Adam Kristoffersen
Pausesnak i udeholdets lejr. Foto: Adam Kristoffersen
 

Blot 25 sekunder inde i anden halvleg faldt den reelle afgørelse, da Samuel Reitov bragte hjemmeholdet på 4-1 - i øvrigt efter et flot oplæg fra Frederik Christensen. Resten af opgøret blev spillet på Valby Skoles præmisser - og ikke mindst Imad Douiab i forsvaret og Frederik Christensen styrede i den grad begivenhederne på et solbeskinnet Valby Idrætspark.

Se også: Birk blev nøglen til sejr

Målene haglede ind
De sidste 12 minutter endte i et sandt målorgie, da stillingen gik fra at være 5-1 til hele 9-2 til Valby Skole. Blandt andet nåede Frederik Christensen at blive hattrick-helt, men han tegnede sig også for imponerende fire assists i kampen.

Det hele endte fortjent 9-2 til hjemmeholdet, der kampen igennem havde fuld kontrol på begivenhederne. Det bliver spændende at følge Valby-holdet videre i turneringen, hvor de i fjerde runde skal op i mod Islev Skole fra Rødovre.

Flot redning af Oskar Barslev i udeholdets mål. Foto: Adam Kristoffersen
Flot redning af Oskar Barslev i udeholdets mål. Foto: Adam Kristoffersen

Se også: Fremragende comeback

”Vi har et godt hold”
Efter kampen fortalte Frederik Christensen, at hans hold er stærkt:

- Vi har en god akse i midten af holdet. Jeg kender ikke de andre hold, men jeg tror, at vi kan komme langt, sagde Frederik optimistisk og fortsatte.

- Vi vinder den næste kamp med et par mål, lød det slutteligt fra mandagens helt store profil.

Se interviewet her:                   

KAMPFAKTA:

Resultat:
Valby Skole - Kirsebærhavens Skole, 9-2

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Frederik Christensen, Valby Skole
Oskar Barslev, Kirsebærhavens Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Imad Douiab, Valby Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere