TV: Dansen om det varme æg

Fightede for træneren: Et mål var nok til smil trods stort nederlag

Jaudat Chabayta efter den vigtige scoring, der fjernede det grimme nul på tavlen. Foto: Henrik Schou
Jaudat Chabayta efter den vigtige scoring, der fjernede det grimme nul på tavlen. Foto: Henrik Schou

UTTERSLEV (Ekstra Bladet): - Bliv ved med at tro på det. I kan jo godt.

Sådan lød det fra den meget energiske træner fra Al Quds Skole, der var på besøg hos Utterslev Skole. Bagud 0-5 efter 18 minutter havde hans drenge været over midten to gange ganske kort. Men Talha Ali viste sig frem som en ægte rollemodel og var kampen igennem positiv og støttende. En fornøjelse at opleve.

- I skal ikke gå kolde nu. Vi har jo ikke 10 angribere, bliv nu ved med at kæmpe for det her. Kom så!

Det endte med en afklapsning på 12-1 til Utterslev Skole, men Al Quds Skole gik også fra banen som en slags vindere med store smil.

Galleri: Utterslev Skole - Al Quds Skole

Tabe på en god måde

Pausen var en tre minutter og 10 sekunder lang opvisning i, hvordan man forsøger at få det bedste ud af et hold. Samtidig med at få gjort det klart for alle, at man skal opføre sig ordentligt på skibet. Også selv om det er ved at synke. Talha Ali viste sig som stolt kaptajn på fartøjet fra Al Quds Skole og havde et stort ønske til sine matroser, som han sent i kampen endelig fik opfyldt:

- Det betød bare alt for mig, at vi fik scoret. Jeg ville bare ikke komme hjem med et nul på kontoen. Bare et lille mål. Ikke et æg for alt i verden, sagde han efter kampen og fortsatte:

- Vi blev ikke fuldstændig ydmyget. Vi kæmpede, blev ved at prøve uden at miste hovedet. Vi skulle tabe på en god måde og have gjort alt. Og så bare score et enkelt mål.

Det store mål blev opfyldt med et sølle mål:

- Jeg går hjem med en god følelse i maven. Vi scorede.

Jaudat i baggrunden ventede på chancen for at score. Foto: Henrik Schou
Jaudat i baggrunden ventede på chancen for at score. Foto: Henrik Schou

Keeper med boksehandsker og tandbeskytter

Snørebånd revet over
Det kaldes at få et 'æg', hvis man taber uden selv at score. Da drengene fra Al Quds Skole hurtigt kunne se, de ikke ville vinde deres anden kamp, så blevet målet justeret til bare at score og undgå det grimme æg.

Helten viste sig ikke uventet at blive holdets klart bedste spiller, der dog ikke var med fra første fløjt.

- Under opvarmningen blev jeg trådt på venstre fod. Mit snørebånd blev revet over, så det tog lidt tid, før jeg kunne komme ind i kampen, forklarede Jaudat Chabayta om den lidt sjove start.

Den 15-årige med palæstinensisk baggrund blev født i Tyskland, men kom til Danmark som tre-årig. Siden har han spillet fodbold i mange år, senest i B93. En knæskade i venstre side har dog holdt ham ude et stykke tid.

- Vi vandt faktisk med 8-1 i første runde, hvor vi spillede meget mere som et hold. Walid (Khalil) spillede godt og scorede tre gange. Men i dag gad han ikke, da han kunne se, vi ikke ville vinde, lød det ærligt fra den høje profil.

Utterslev Skoles målmand havde nogle utrolige skovture. Foto: Henrik Schou
Utterslev Skoles målmand havde nogle utrolige skovture. Foto: Henrik Schou

Hård tackling
Jaudat ville så gerne op og smadre det æg, men pludselig lå han på græsset med smerter.

- Jeg blev tacklet rigtig hårdt af to af de andre i anden halvleg. så jeg blev revet ned. Min højre albue blev hamret ind i min nyre, det gjorde bare så sindssygt ondt, forklarer han og viser sit sår og et stort, rødt mærke.

Det kostede et gult kort og 10 minutter ude hos Utterslev-spilleren, heldigvis kom dygtige Jaudat op igen. Men hans smerter var store, kunne man tydeligt se efterfølgende.

- Mit tempo røg ned efter det slag, det gjorde vildt ondt at løbe. Men jeg måtte bide smerten i mig, jeg skulle bare score. For Talhas skyld. Han går rigtig meget op i Ekstra Bladet Skolefodbold og er også vores ven udenfor banen, storsmiler den skadede helt og fortsatte:

- Han taler fodbold hele tiden og om vores hold. Og om at opføre sig ordentligt og blive ved med at kæmpe.

Galleri: Utterslev Skole - Al Quds Skole

Verdens største
Det lykkedes at få puttet den ene bold ind, der sikrede gæsterne deres egen lille sejr. Trods de 12 mål i egen ende. Nederlaget var i øvrigt blevet langt større, hvis det ikke var for den modige og dygtige Kasem Ayoub på mål. Han reddede et hav af bolde for sit hold, når han uden at tænke på egen sikkerhed konstant gik ud i bolde og angribere.

Hele 12 gange måtte Kasem hente bolden i eget net, men han spillede alligevel en super kamp. Foto: Henrik Schou
Hele 12 gange måtte Kasem hente bolden i eget net, men han spillede alligevel en super kamp. Foto: Henrik Schou

- Vi ville selvfølgelig helst have givet Talha en sejr. Men i det mindste fik vi scoret og og undgik det grimme æg, som ikke er pænt at se på resultattavlen.

Målscoreren blev dagens helt hos taberne, da han endelig fik fuldt udbytte af sine chancer.

- Det mål betød næsten mere end kampen. Han ser i hvert fald glad ud, selv om vi tabte så stort. Vi fik scoret. Det var så vigtigt.

Jaudat ser tilfreds ned på sin fortjente fidusbamse og viser, at han også selv fik noget med hjem:

- Jeg med i Ekstra Bladet Skolefodbold for andet år i træk, men det er min første fidusbamse. Den havde jeg ikke regnet med at få, men jeg er meget glad for den. Det er jo fra verdens største skoleturnering, er det ikke?

Stoltheden er svær at skjule i den stærke sol:

- Den skal ind i stuen og stå, så alle vores gæster kan se den.

Hør den stolte målscorer fortælle om kampen her:

Skøn jubel efter en af de første scoringer. Foto: Henrik Schou
Skøn jubel efter en af de første scoringer. Foto: Henrik Schou

Lyt til den fremragende pausesnak her:

TV: Teknisk snilde ikke nok