TV: Den ultimative gave

Straffe i hatten: Træneren fik ikke sit ønske opfyldt, men det gjorde Niklas

Det blev en meget tæt affære i opgøret, men fødselaren var godt tilfreds. (Foto: Lars Preben Jensen)
Det blev en meget tæt affære i opgøret, men fødselaren var godt tilfreds. (Foto: Lars Preben Jensen)

Efter at pigerne tidligere havde vundet, var det nu Pilegårdsskolens drenge, som skulle forsøge at vinde over drengene fra Korsvejens Skole. Det skulle hurtigt vise sig at blive en meget anderledes kamp med mere spænding om resultatet end i pige-kampen.

—Bare vi kommer bagud med to mål, annoncerede Pilegårds-træneren Esben med et smil på læben til Ekstra Bladet Skolefodbold. I de to sidste års opgør mellem de to skoler havde vinderen nemlig været bagud med 2-0. Derfor satsede Esben på at komme bagud fra start.

Se også: TV: Pilen pegede opad

Se også: Hattrick og lækkert lob

Græde eller grine?
Derfor var det også tydeligt at se, at træneren for Pilegård-holdet ikke vidste, om han skulle le eller hulke efter tre minutters spil. Der bragte Lukas nemlig Pilegårds-holdet foran med 1-0. Pilegårdsskolen havde i første halvleg et lille overtag i spil og chancer. Der var dog Korsvejens Skole, som pludselig scorede to mål og bragte sig foran 2-1.

Se også: TV: Pilen pegede opad

En gave inden pausen
Niklas Bach Lund havde fødselsdag mandag, og Korsvejens forsvar besluttede sig for at forære Niklas en gave i form af et straffespark. Niklas blev spillet fri i feltet, tog et træk og blev nedlagt. Straffesparket blev eksekveret af Lukas, så stillingen var 2-2 ved pausen. Efter pausen fik Adam fra Korsvejen sit andet gule kort, hvilket dermed udløste et rødt kort. Med kun 10 minutter tilbage af kampen hamrede Pilegårds-drengen Ibrahim bolden i kassen på et flot langskud oppe i hjørnet af målet. Derefter gik gejsten ud af spillerne fra Korsvejen og kampen endte 3-2 til Pilegårdsskolen.

1 af 2 Korsvejens Skole havde stor ære af kampen, som var meget velspillet. (Foto: Lars Preben Jensen)
2 af 2 Det blev en meget tæt affære i opgøret, men fødselaren var godt tilfreds. (Foto: Lars Preben Jensen)