TV: Der måtte straffe til

Lige løjer: Drengene delte i porten og måtte afgøre kampen i en straffesparkskonkurrence

Kampen måtte afgøres på den mest nervepirrende måde, nemlig på straffespark. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
Kampen måtte afgøres på den mest nervepirrende måde, nemlig på straffespark. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)

Høj solskin, et fantastisk publikum og et drama af dimensioner på banen. Det var på alle måder en fantastisk kamp, der mandag udspillede sig i kampen imellem Sankt Annæ Gymnasium og Skolen ved Søerne.

— Vi vidste, at det var en svær modstander, fordi de var gået videre. Så vi vidste, at vi virkelig ville få en svær kamp, sagde Sofus Urbak efter kampen, der havde ansvaret for Skolen ved Søernes mål.

Se kampfakta her.

Se også: Klar gevinst

Der var mange tilskuere på lægterne. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
Der var mange tilskuere på lægterne. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
 

Hurtige kasse
Det skulle hurtigt blive en rigtig svær kamp. Bare efter tre minutter lavede Sofus en uheldig clearing, og Nicholas Schaufuss kunne gøre det til 1-0 efter et flot spark via stolpen.

Se også: TV: De bagerste gik forrest

Der skulle dog ikke gå længe, før gæsterne fik udlignet. Efter knap 10 minutter scorede Kasper Spies til 1-1, og på trods af masser af protester fra både spillere og publikum, som mente, at der var hånd på, var dommen en scoring.

Det lignede længe, at holdene skulle gå til pause med et lige antal mål, men kort før slutningen på første halvleg scorede Andreas Fotopoulous et fremragende mål efter flot opspil. 2-1 til Skolen ved Søerne.

Anden halvleg var virkelig højdramatisk med masser af gode chancer - de fleste til Sankt Annæ Gymnasium. Der blev virkelig gået til den i alle dueller, og det var tydeligt at se, at begge hold virkelig gerne ville vinde kampen.

Drama til sidst
Vi skulle helt hen til to minutter, før kampen var slut, før den forløsende udligning kom for Sankt Annæ Gymnasium.

Efter en fremragende redning fra Sofus Urbak opstod der klumpspil i feltet, og Frederik Hundborg dukkede op som trold af en æske og udlignede.

Scoringen til 2-2 blev fejret. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
Scoringen til 2-2 blev fejret. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
 

— Jeg tænkte bare: 'nej, nej, nej', men det var fortjent, lød det fra Sofus efter kampen.

Dermed skulle holdene altså ud i straffesparkskonkurrence, og en nervøs Sofus udtalte:

— Som Peter Schmeichel sagde, så er det et drømmescenarium for en målmand, for man kan kun overraske, lød det.

Sofus Urbak var helt klar til straffesparkskonkurrencen. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
Sofus Urbak var helt klar til straffesparkskonkurrencen. (Foto: Simon Erengaard Jørgensen)
 

Det gjorde han i den grad. Med to flotte redninger i en højintens straffesparkskonkurrence kunne Skolen ved Søerne avancere til næste runde.