TV: Drama for alle pengene

Comeback-sejr: Var bagud tre gange men vandt til sidst

Vadgård i vild jubel efter den dramatiske sejr. Foto: Adam Kristoffersen
Vadgård i vild jubel efter den dramatiske sejr. Foto: Adam Kristoffersen

Nede 0-2 ved pausen og 2-3 dybt inde i overtiden, men alligevel lykkedes det var Vadgård Skoles drenge at knibe sig videre til næste runde.

Sikke et drama. Der var i den grad valuta for pengene i Gladsaxe. Kvikmarkens Privatskole sad solidt på kampens første 40 minutter - og med to mål af deres bedste på dagen, William Malin, lignede det en sikker sejr til gæsterne.

Se kampfakta her.

Se også: Vadede videre

Mål satte gang i hjemmeholdet
Efter 41 fik William Sandbeck reduceret til 1-2. Det startede et massivt pres mod gæsternes mål. Et pres der gjorde, at Kvikmarken fik lavet et selvmål med præcis 13 minutter tilbage af kampen. Det lignede en straffesparkskonkurrence.

Tilskuerne havde indstillet sig på straffespark, da kampuret havde passeret 59 minutter, men så tog gæsternes Mads Beyer sagen i egen hånd, driblede et par mand og smadrede kuglen ind til kæmpe jubel for gæsterne.

Igen viste Vadgård dog kæmpe moral. De smed alt frem i kampens overtid. En løs bold dumpede ned for fødderne af Otto Østergaard, der resolut bankede 3-3-målet i kassen. Hvilken afslutning på en fantastisk kamp.

I straffesparkskonkurrencen viste hjemmeholdet sig skarpest og scorede på alle deres skud, mens gæsterne brændte to. En forrygende fodboldkamp fandt en vinder. En kamp der havde to ansigter. De første 40 minutter var Kvikmarken bedst, men de sidste 20 ejede Vadgård totalt.

Bedst på dagen var William Malin fra udeholdet med to kasser, mens midtbanekrigeren Andreas Nielsen var fantastisk for hjemmeholdet.

Se straffesparkskonkurrencen fra det dramatiske opgør her: