TV: Dramatisk afgørelse

Sen udligning: Ingen af holdene ville give sig, så de måtte afgøre affæren i en straffesparkskonkurrence

Der var fart over feltet. (Lasse Østergaard Nielsen)
Der var fart over feltet. (Lasse Østergaard Nielsen)

Med Frederiksberg Stadions flotte kunstgræsbane var der gode betingelser for en god kamp mellem Søndermarkskolen og Grøndalsvængets Skole.

Det viste sig også at være en vanvittig spændende kamp. Allerede efter et minut var bolden bag målstregen, hvor Grøndalsvængets Skoles Berzan Kücükyildiz fik sparket bolden i kassen. 

Kampen var fyldt med tænding hos begge mandskaber, men alligevel var det Grøndalsvængets Skole, der havde momentum.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Fysik og dueller

Der blev gået til den i opgøret. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Der blev gået til den i opgøret. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
 

2-0 er den farligste føring
Det hjalp ikke for Søndermarkskolen, at deres målmand Mikkel Nielsen så rødt efter 20 minutter.

Mikkel Nielsen kom for sent i en friløber og tog benene på angriberen og måtte se sit hold kæmpe med 10 mand resten af kampen.

— Jeg kom for sent på ham og ikke nok med det, så slog jeg også min ankel, sagde keeperen.

Grøndalsvængets Skole øgede deres pres og kom også på 2-0, og det så for alvor ud til, at de skulle spille sig videre i turneringen.

Men sådan ville Søndermarkskolen det ikke.

Se også: Kvalitet vandt over kvantitet

Drengene sparede ikke sig selv i opgøret. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
Drengene sparede ikke sig selv i opgøret. (Foto: Lasse Østergaard Nielsen)
 

Med et skud fra hele 40 meter, der sejlede i en lang bue over målmanden fra Triston Nielsen fra Søndermarkskolen, kunne Søndermarkskolen reducere.

Nu var der for alvor tænding, måske lidt overtænding. Der kom nemlig tre gule kort inden for ti minutter, fordi begge hold så gerne ville vinde.

Drama til slut
Det lignede også en sejr til Grøndalsvængets Skole, da stadionuret ramte det sidste minut.

Men som lyn fra en klar himmel kom det udlignende mål langt inde i overtiden, og tribunen gik amok sammen med hjemmeholdet.

Med en scoring til 2-2 kunne spillerne godt begynde at forberede sig på straffesparkskonkurrence.

Der blev sparket hele otte gange, og nervøsiteten var tydeligt at spejle i spillerne. Men det var Søndermarkskolen, der kunne sætte bolden ind til sidst og dermed score et mål mere end Grøndalsvænget Skole.

Frustrationen var tydelig hos Grøndalsvængets Skole, der var noget skuffede over ikke at gå videre.

— Vi kunne have lukket kampen to gange, men manglede skarpheden, sagde Berzan Kücükyildiz efter kampen.