TV: 'Dronningen' kom i gang med hattrick

Mangler fem: Hun har ikke snuppet rekorden endnu, men lagde ud med tre scoringer

Agnes i infight i kampen mod Hyltebjergskolen. (Foto: Henrik Schou)
Agnes i infight i kampen mod Hyltebjergskolen. (Foto: Henrik Schou)

68 mål er Agnes 'Måldronningen' Høybye nået op på i verdens største skolefodboldturnering. På Johannesskolens første spilledag blev det til hattrick. Men selvom de rødblusede piger fik en sikker sejr på 3-0, var det ikke let undervejs.

— Det var vores første kamp sammen. Dem der ikke går til fodbold normalt, skal lige få lidt bold på foden igen. Men vi havde i hvert fald ikke undervurderet dem (Hyltebjergskolen, red.). De kæmpede godt, det må man give dem, sagde Agnes da Ekstra Bladet mødte hende efter kampen.

Se Agnes' første scoring i kampen:

Trak langt ned i banen
I store dele af første halvleg kæmpede Johannesskolen med at få spillet til at flyde. Det betød blandt andet, at Agnes søgte længere ned i banen.

— Bolden var kun på vores banehalvdel i den fase af kampen. Det kan godt være lidt frustrerende, når man kun rører bolden fem gange på en halvleg.

— I skolefodbold plejer jeg at spille angriber, men når bolden ikke kommer derop, trækker jeg lidt længere ned i banen.

Se Agnes' andet mål:

Se også: Galleri: Johannesskolen - Hyltebjerg Skole  

Kan godt lide hypen
Det ærgrer dog 'Måldronningen', at hun ikke nåede at slå målrekorden i første kamp. Til gengæld har hun nu mindst én kamp mere til at nå sit mål.

— Det ærgrer mig lidt. Hvis jeg bare havde skudt ordentligt i dag, havde jeg godt kunne nå rekorden. Nu tager jeg den næste gang i stedet for.

Men presset på hende for at snuppe den vilde rekord, tager hun helt med ro. Hun kan faktisk godt lide hypen.

— Jeg tager det bare stille og roligt. Det er meget fedt at tilskuerne råber, men det er også nemmere sagt end gjort bare lige at score.

— Det har påvirket mig en lille smule. Jeg går selvfølgelig efter rekorden. Det kunne man også godt se i dag. Men det er sjovt, at alle kampene bliver dækket og at der er så meget hype om mig.

Se det mål, der sikrede Agnes hattrick:

Nu er 'Dronningen' i gang. Der er ingen tvivl om, at hun vil gøre alt hvad hun kan for at sikre sig rekorden som den mest scorende pige i turneringen nogensinde.

Hør hendes reaktion efter kampen: