TV: Endnu en 'Lord B' på spil

Også med dusk: Lukas Brunton har mange ligheder med idolet

'Lord Brunton' i aktion med en tæmning i løb mod mål. (Foto: Henrik Schou)
'Lord Brunton' i aktion med en tæmning i løb mod mål. (Foto: Henrik Schou)

AMAGER (Ekstra Bladet): Den lille ø ud for Sjælland er jo ikke ret stor. Alligevel har den fostret mange store talenter i fodbold. Selvfølgelig har de alle spillet med i Ekstra Bladet Skolefodbold. Den største stjerne af dem alle er jo nok Lord Bendtner, der gik på Korsvejens Skole og var med på holdet gennem flere år.

En anden er Andreas Cornelius, som faktisk gik på Skolen på Islands Brygge. Ham kunne de virkelig godt have brugt i udekampen mod de lokale rivaler fra Skolen ved Sundet.

Så var det nok ikke blevet til så overlegen en hjemmesejr, som det endte med at blive. 3-0 til de rigtig flot spillende, små kænægte. Skolen ønsker ikke at stille kræfter til rådighed, så må man jo selv tænke ud af boksen. Derfor er drengene er med via et initiativ fra en af forældrene, der så har samlet det bedste hold, han nu kender ud fra sin egen og knægtens bedste evner. Det betød mange med fra 7.klasse, vist tre fra 8.klasse og kun en enkelt fra 9 på holdet. 

Fuld fart frem for kaptajnen - kursen sat mod flere mål. (Foto: Henrik Schou)
Fuld fart frem for kaptajnen - kursen sat mod flere mål. (Foto: Henrik Schou)

Se også: TV: Teknikerne til tops

Dusken skal blive
Men de små narrede de store fra gæsternes klart større hold. De er tydeligt vant til at spille sammen i Sundby Boldklub og har nærmest afleveret bolden, før den er modtaget. Og så løber de selv i position. En nydelse at se på.

En spiller skiller sig dog ud på næsten alle måder. Han er den højeste, anfører, den mest talende og så den lille dusk oppe på toppen af hovedet, som en vis anden fra Amager længe har haft som et af sine mange kendetegn.

- Ja, det kommer jo fra Lord Bendtner, han er mit store idol. Han er det største indenfor sportens verden, slår den sikre fan fast og fortsætter:

- Han er ikke den bedste, men det er mere sit brand. Hele verden kender ham som Lord Bendtner. Det er så stort.

Den unge knægt lyser op i hele ansigtet, når talen falder på på Lorden. Som han selvfølgelig var ked af at se for nylig havde fået klippet sin dusk af. Men Lukas beholder sin.

- Den skal have lov at vokse.

Se også: Galleri: Skolen ved Sundet - Skolen på Islands Brygge

Selvtræning hjalp
Som en ægte Bendtner startede Lukas oppe på toppen og skabte masser af uro i de bagerste stropper. Men efter føringsmålet trak han med ned for at passe på.

- Jeg var sgu virkelig overrasket over de små nede i forsvaret og ude på vores backs. De klarede det super flot, selv om de andre var meget større. De gik jo bare op og vandt duellerne. Respekt for det.

Alligevel blev han selv omkring midten for at ødelægge de andres opspil og sætte sine egne medspillere i gang. Det skulle vise sig at være heldigt, fordi han selvtræner lidt sammen med keeperen fra det andet hold.

- Så jeg ved, hvor hans udspark ligger henne. En af gangene fik jeg tæmmet den, og så løber jeg bare forbi og tørrer to af deres mand og spiller den til Holger. Han lægger den hurtigt ind over tilbage til mig, og jeg får den igen tæmmet efter en dårlig clearing i deres forsvar. Så var det bare en skudfinte og over i det modsatte hjørne med den.

Smilet er enormt på 'Lord Brunton her', der smiler om kap med efterårssolen.

- Det var konge fedt. En dag på kontoret, du ved.

Skøn holdånd - dejligt at se dem danse sammen efter kampen. (Foto: Henrik Schou)
Skøn holdånd - dejligt at se dem danse sammen efter kampen. (Foto: Henrik Schou)

Masser af basser
- Selv om jeg ikke var blevet med hjemme tilbage, så havde de nok klaret den alligevel. Men det er også for at være med til at gøre dem trygge, at jeg gør det. Den slags er jo også en del af det at være anfører, siger han og retter på det nye anførerbind.

- Jeg er da stolt over at være anfører. Men det er også mig, der tør tage snakken inde på banen. Og har den største og dybeste stemme. Og så er jeg jo så også den ældste, kommer det med endnu et smil fra profilen, som netop sidste uge blev 16 år.

Til hverdag spiller han i Fremad Amager helt fremme som forreste mand. Og holder med Manchester United og Brøndby.

- Det bliver til masser af basser i klubben, jeg er da topscorer på U17-holdet.

Selvtilliden, det lange kig efter tøserne, målene, øen, dusken på toppen osv....meget er der til fælles med navnebroderen. En ny Lord er måske født. Også startende med B. Denne hedder bare Brunton til sidst.

Se også: Galleri: Skolen ved Sundet - Skolen på Islands Brygge

Se de mange, dejlige smil efter den første scoring. Det her betyder noget for de unge, det kan enhver se. (Foto: Henrik Schou)
Se de mange, dejlige smil efter den første scoring. Det her betyder noget for de unge, det kan enhver se. (Foto: Henrik Schou)

Hør ´Lord Brunton´ fortælle lidt om kampen her på tv:

1 af 3 En af kampens mange, virkelig dygtige teknikere. Flot kamp! (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Han er svær at få bolden fra også. (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 'Lord Brunton' i aktion med en tæmning i løb mod mål. (Foto: Henrik Schou)