TV: Fjender for en stund

Fight: Det blev en meget intens kamp med afgørelse fra pletten

De to venner Younes og Sylvester spillede over for hinanden. Foto: Lars Preben Jensen
De to venner Younes og Sylvester spillede over for hinanden. Foto: Lars Preben Jensen

Bakkegårdsskolen kom til denne kamp med en storsejr på 8-2 i sidste kamp.

Holdets topscorer Younes Deifallah var ikke bleg for at udråbe hjemmeholdet som favoritter.

- Jeg tror på en sejr på 9-2 til os.

Hos modstanderne Buddinge Skole spillede en af Younes' venner fra GVI Sylvester Hanberg.

Sylvester var mere forsigtig med sit bud på kampens resultat.

- Jeg tror på en 2-1 til os.

Ingen af de to venner fik ret.

Se kampfakta her.

Var bare bedst

Stærk duel
Det viste sig, at de to venner skulle spille overfor hinanden, og det blev en duel, hvor der ikke kunne udråbes nogen vinder.

Younes kom på måltavlen, med det var ikke Sylvesters skyld. Sylvester spillede en stor kamp, han kæmpede bragt i forsvaret og havde også overskud til at gå med frem.

Sylvester brændte desværre det afgørende straffespark, som sendte udeholdet ud af turneringen. Som et lille plaster på såret fik Sylvester fortjent fidusbamsen.

Det var ellers Sylvester og udeholdet, der kom bedst fra start.

Efter kun et minut og 15 sekunder fik gæsterne et hjørnespark. Sylvester og anfører Felix var gået med op.

Sylvester kom højest i feltet, men fik ikke ramt på bolden. I stedet endte bolden hos en helt fri Felix bagerst i feltet.

Felix svigtede ikke og resolut sparkede han bolden i kassen.

- I står bare og kigger, kom det fra hjemmeholdets træner Peter.

Sylvester nåede ikke helt op. Foto: Lars Preben Jensen
Sylvester nåede ikke helt op. Foto: Lars Preben Jensen

Den rene gyser

Blev lidt rystede
Nu kom der en lille periode, hvor hjemmeholdet virkede en smule rystede.

Hjemmeholdets venstre back Magnus Malmberg

- Det rystede os, at vi kom så hurtig bagud.

Magnus og hjemmeholdet kæmpede sig mere og mere tilbage i kampen.

Holdet forsøgte at spille sig ud af problemerne. Jonas Rask på midten var med i mange 1-2 kombinationer. Det tvang udeholdet længere tilbage på banen.

Hos udeholdet gik anfører Felix forrest i nærkampene. Felix var også dygtig til at bygge spillet op uden, at det dog kom til de store chancer hos udeholdet.

På et frispark, som blev sendt ind i feltet, var Haman Bahmanpour lige ved at bringe gæsterne foran med 2-0.

Haman kom højest og fik snittet bolden over den fremstormende målmand Rasmus. Men der var ikke nok fart på bolden. I stedet blev den sparket væk tæt på stregen.

TV: Kæmpede deres besøgstid

Fik kæmpet sig tilbage
Hjemmeholdet kom sig over forskrækkelsen. Kun to minutter senere kom udligningen.

Jakup Hansen tog chancen uden for feltet. Skuddet blev reddet af målmand Emil. Men Younes var hurtigst over returen og scorede til 1-1.

Stillingen holdt halvlegen ud.

I pausen hos hjemmeholdet prøvede træner Peter at få styr på holdet.

- Forfærdelig start. Masser af stress. Alle vil slå den vindende aflevering. Når vi spiller fem-seks afleveringer, kommer vi frem til chancer.

- Lad være med at lunte tilbage, når I har tabt bolden.

Gustav fra udeholdet fortalte:

- Vi har snakket om, at vi skal have flere skud på mål. Og stå bedre inde på banen.

Younes presser målmanden til en fejl ved 1-1 målet. Foto: Lars Preben Jensen
Younes presser målmanden til en fejl ved 1-1 målet. Foto: Lars Preben Jensen

Lektier på sidelinjen

Hurtigt føringsmål
Som i første halvleg skulle man som tilskuer være klar fra start.

Denne gang var det hjemmeholdet, der fik et hjørnespark efter 55 sekunder. Younes pressede Emil i målet, så han ikke fik kontrol over bolden.

Enes Aksalic kom først på nedfaldsbolden og prikkede den det sidste stykke over stregen.

I lange perioder af halvlegen bølgede spillet frem og tilbage. Begge mandskaber havde chancer. Den største tilfaldt en af banens bedste spillere Jonas Rask.

Jonas' medspiller venstre back Magnus Malmberg tog sig en ordentlig dribletur på venstrekanten. Med rullefinter fik Magnus driblet sig ind i feltet. Her spillede han uselvisk Jonas helt fri midt foran målet.

Skuddet kom lige midt på målmanden.

- Hvordan kunne du brænde den? Du har GVIs bedste inderside, spurgte træner Peter efter kampen.

Svaret var et stort bredt smil fra Jonas.

Trængsel i udeholdets felt. Foto: Lars Preben Jensen
Trængsel i udeholdets felt. Foto: Lars Preben Jensen

TV: Frem og tilbage

Nåede ikke udskiftningerne
Hjemmeholdet prøvede nu at kontrollere kampen og bare køre sejren hjem.

Udeholdet gav ikke op.

Da det så allermørkest ud for udeholdet, var træner Kasper klar med et par udskiftninger.

- Vi er nødt til at satse lidt her til sidst.

Inden Kasper kunne nå at skifte, havde udeholdet fået et frispark midt på hjemmeholdets banehalvdel.

Anfører Felix sendte frisparket indover. Mellem venner og fjender endte bolden hos Haman, som tog chancen og udlignende til 2-2.

De sidste fem minutter blev et stort pres mod udeholdets mål. Udeholdet overvandt presset, og kampen skulle nu afgøres fra straffesparkspletten.

TV: Fortsat uden mål imod

Var fortrøsningsfulde
Udeholdets træner Kasper kom med de sidste opmuntringer til sine spillere.

- Vi har prøvet det før. Og I har aldrig brændt et straffe. Med henvisning til at holdet var gået videre fra første runde som vinder af en straffesparkskonkurrence.

På de første ni spark blev der scoret.

Se det afgørende straffespark her:

Udeholdet brændte deres sidste spark, og spillerne fra hjemmeholdet kunne hylde deres målmand Rasmus.

Udeholdets målmand Emil Steenberg var en smule ærgerlig efter kampen.

- Jeg vidste, hvilken side deres sidste mand ville sparke i. Den sad desværre lidt for højt i målet til, at jeg kunne tage den.

Trods den naturlige skuffelse var der plads til lidt humor.

- Fedt vi får Carlsberg Sport alligevel.

Vi fangede Magnus efter kampen: