TV: Fortsatte den gode stime

Storsejrede: Værterne satte igen mange bolde i nettet

Det var en pigekamp med mange scoringer, da Engstrandskolen mødte gæsterne fra Kirsebærhavens Skole. Foto: Bo Nielsen
Det var en pigekamp med mange scoringer, da Engstrandskolen mødte gæsterne fra Kirsebærhavens Skole. Foto: Bo Nielsen

Engstrandskolens piger skulle i dette opgør være værter, da de skulle møde Kirsebærhavens Skoles piger.

Hjemmeholdet havde i deres seneste kamp vundet hele 13-0 over Hvidovre Privatskole. Udeholdet havde en sejr i bagagen på 5-2 over Rødovre Skole. Så nu skulle de to hold dyste om at gå videre til fjerde runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Det viste sig dog, at værterne hurtigt satte tingene på plads. Men lidt uvant var det udeholdets tilskuere, der dominerede rundt om banen, og der var god opbakning.

Se kampfakta her.

Respekt var i fokus igennem hele kampen. Foto: Steen Madsen Storkøbenhavn Respekten i fokus

Fysisk fordel
Hjemmeholdet kom ud til kampen med både tempo og fysik. Udeholdet havde det fra start svært mod overmagten.

Værternes samling af store spillere i bagerste kæde og de mindre men vævre spillere i front var en god kombination, som gæsterne havde svært ved stille noget op imod.

Der var heller ikke spillet mere end et minut, før hjemmeholdet var tæt på at komme i front.

En af de mange profiler på holdet var Jennifer Einlykke, som brød igennem modstandernes forsvar. Kun en flot fodparade fra målmanden Lucca Christoffersen forhindrede en meget tidlig scoring.

Værterne fortsatte med deres voldsomme pres. Allerede inden for de første fem minutter havde Natalie Nguyen, Jennifer Einlykke og Saniya Maeklenburg chancer for at score. Saniya havde endda bolden i nettet, men målet blev annulleret for offside.

Da vi nåede det syvende minut, gik den ikke længere for gæsterne. Jennifer var igen på spil . Hun brød alene igennem, men hendes forsøg blev afværget af Lucca i målet. Saniya var hurtigt over riposten og kunne sparke den sikkert ind.

Det stod nu 1-0 til hjemmeholdet, og modstanderne havde endnu ikke været over midten.

Saniya scorede til 1-0 for Engstrandskolen. Foto: Bo Nielsen
Saniya scorede til 1-0 for Engstrandskolen. Foto: Bo Nielsen

Det var to meget lige hold, der mødte hinanden i kampen mellem Hærvejsskolen og Høje Kolstrup Skole. Foto: Leif Christensen Jyllandsyd TV: Bølgede frem og tilbage

Pressede mere på
Hvis udeholdet havde håbet, at føringsmålet havde fået hjemmeholdet til at slappe lidt af, måtte de tro om igen.

Sophia havde et skud på stolpen, og i det tiende minut tog Emilie Larsen en dribletur alene gennem forsvaret og kunne sikkert øge til 2-0.

Minuttet efter havde Lucca endnu en god fodparade. Denne gang var det på en afslutning fra Natalie.

Så kom gæsternes første chance. Sarah Gillesberg tog sagen igen hånd og kørte alene fra midten. Men desværre var kræfterne sluppet op, da hun nåede værternes mål. Hendes skud gik forbi.

Det havde været et godt tidspunkt for en reducering, men i stedet øgede deres målfarlige modstandere til 3-0.

Sophia trak alene igennem i højre side og afsluttede i det lange hjørne, hvor bolden gik i nettet via den fjerneste stolpe.

- Jeg tog en tur ned langs kanten, trak ind og skød, og så ramte den stolpen og gik ind, sagde hun med glæde i stemmen.

Med ti minutter tilbage af halvlegen scorede hjemmeholdet to gange lynhurtigt efter hinanden. Sophia spillede Saniya helt fri foran mål, og hun gjorde det uden besvær til 4-0. Det var inden for samme minut, hvor hun var oplægger til Jennifer, der øgede til 5-0.

Mod slutningen af halvlegen lykkedes det for Emilie Larsen at komme på måltavlen. Med et godt ryk kom hun fri af forsvaret og kunne gøre det til 6-0.

Kun med lidt held ved et direkte frispark direkte på overliggeren fra Cille Carstensen og et fantastisk tilbageløb fra Ida Petersen forhindrede yderligere scoringer før pausen.

Sophia scorede til 3-0 for Engstrandskolen. Foto: Bo Nielsen
Sophia scorede til 3-0 for Engstrandskolen. Foto: Bo Nielsen

Jacob Christensen var i særklasse kampens bedste spiller. Foto: Michael Sjællandmidt TV: Jacob stjal showet

Strittede lidt imod
Gæsterne havde haft det hårdt indtil nu, og der manglede altså stadig 30 minutter. Som om det ikke var nok, blev Lucca i målet skadet.

- Vores faste målmand var skadet, så jeg måtte stå i denne kamp. Desværre slog jeg også min finger ved et af målene, så jeg må ud i marken i anden halvleg, fortalte Lucca.

Hun fortsatte dog sit gode spil ude på banen og fik fidusbamsen for holdet.

Hjemmeholdets Sophia Malling var ikke bekymret for den næste halvleg.

- Vi skal bare blive ved at spille på kanterne og spille bolden rundt, så skal det nok gå, sagde hun.

Udeholdet kom godt ud fra pausen og fik flyttet spillet lidt længere frem. Allerede i det andet minut var de tæt på at score. Maria Sambleben fik afsluttet, men blev blokeret i sidste øjeblik.

Værterne kunne dog godt tage det som et varsel. For efter 40 minutters spil fik Maria chancen igen. Denne gang kunne hun sparke et flot langskud i mål.

- Vi spillede et godt et-to, og så var jeg fri til at sparke. Så scorede jeg, fortalte Maria efter kampen.

Vi skulle helt hen til det 43. minut, før hjemmeholdet havde deres første forsøg i anden halvleg. Emilie fik trykket af langt udefra, men hendes skud ramte overliggeren.

Der var en masse gode driblinger af Cille fra Engstrandskolen. Foto: Bo Nielsen
Der var en masse gode driblinger af Cille fra Engstrandskolen. Foto: Bo Nielsen
 

Hør Lucca fra Kirsebærhavens Skole fortælle om første del af kampen her:


Skovvangskolen satte sig hurtigt på bolden, da de mødte værterne fra Sjælsøskolen. Foto: Jonas Vestergaard Sjællandnord TV: Skabet blev sat på plads

Dramatisk afslutning
Det var, hvad der skulle til for at få hjemmeholdet ud af deres dvale. Kort efter havde Natalie en god mulighed, men hendes hovedstød gik over mål. Men nu var hun blevet varm, og da hun fik en tværpasning fra Sophia på det efterfølgende angreb, svigtede hun ikke.

Hun satte foden på bolden tæt under mål og øgede til 7-1. Blandt mange gode spillere på værternes hold i denne kamp, var hun den, der skilte sig mest ud. Hun fik også holdets fidusbamse.

Med ti  minutter tilbage brød Jennifer flot igennem udeholdets forsvar. Der var ikke andet at gøre end at fælde hende. Så var der straffe til værterne.

Jennifer sparkede selv, men Nicole Malmquist var kommet på mål i pausen. Hun viste sin klasse og reddede straffesparket.

Desværre fik hun ikke rigtig bolden under kontrol på det efterfølgende udspark, så Jennifer kunne stjæle bolden fra hende og score til 8-1.

Selvom alt var afgjort, fortsatte begge hold med at kæmpe bravt, og der var endda et par piger, der måtte til behandling i denne periode.

Der blev ikke scoret yderligere, så Engstrandskolen er sikkert videre til næste runde.    

Hør Sophia fra Engstrandskolen fortælle om første halvleg her: