TV: Forudså de rette cifre

4-2 var god nok: Skt. Annæ Skoles drenge var optimistiske før kampstart, men kampen vendte den anden vej

Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Lars Preben Jensen)
Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Lars Preben Jensen)

Kampen i 4. runde var en kamp mellem to Amagerskoler, som ligger kun en kilometer fra hinanden. Drengene fra Højdevangens Skole tog imod Skt. Annæ Skole.

Skolerne deler også hjemmebane.

Men der var mest opbakning på lægterne til drengene fra Højdevangen.

Træner Søren fra Skt. Annæ Skole udtalte:

— Det er kun 10. klasserne, der har fået lov til at komme, men går vi videre, må vi se.

Sidste år havde havde Højdevangen et super hold, som kom helt frem til kredsfinalen. På deres vej sendte de Skt. Annæ ud med en ordentlig øretæve på hele 11-0.

Hung fra Højdevangen, som var med sidste år:

— Vores hold er ikke så stærkt i år, vi har mistet en del profiler, men jeg tror, vi vinder i dag.

Fortryllende anden halvleg

Drengene fra Skt. Annæ var ikke mærket af nederlaget sidst.

Jonas Godske, som også var med sidste år:

— Vores hold er bedre i år, og jeg tror på en 4-2 sejr til os.

Comebacket udeblev

4-2 blev kampens resultat, men ikke nødvendigvis på den måde, Jonas havde ønsket det.

Se kampfakta her.

Kasper og Julian kæmpede om bolden. (Foto: Lars Preben Jensen)
Kasper og Julian kæmpede om bolden. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Stort indbyrdes kendskab
Det var tydeligt, at begge hold kendte hinanden. Der blev holdt øje med profilerne hos modstanderne.

Første halvleg var da også meget taktisk, med et lille overtag i spil og chancer til Højdevangen.

Havde det ikke været for Gustav i målet hos Skt. Annæ, var det måske blevet tæt på resultatet fra sidste år.

Hos Højdevangen var det især midterforsvar Kasper, der var kraftigt med til at Deniss i målet ikke havde så meget at lave. Kasper, som til daglig spiller på Kastrups U16 elite, gjorde med sit kæmpe overblik og gode indgreb det svært for Skt. Annæs angribere.

Da vi fangede Kasper efter kampen, kom han gående med et skilt:

— Det er pigerne fra min klasse, der har lavet det.

Kasper med sit fine skilt. (Foto: Lars Preben Jensen)
Kasper med sit fine skilt. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Kasper er først kommet på skolens hold i år.

—Siden 7. klasse har jeg fulgt skoleholdet og haft en drøm om at komme til at spille på holdet. Jeg er glad for at være udtaget i år, da det er sidste år, jeg kan være med.

Spillerne fra Skt. Annæ var godt klar over, at de skulle være opmærksom på Hung på midten.

Hung havde mange dribleture, men lige så mange løb Hung ud i sandet.

Det var da også en fejl efter 25 minutter, der satte gang i målscoringen.

Højdevangens topscorer Sasha opfangede en aflevering efter et frispark på midten.

Skt. Annæs forsvar blev taget på sengen, og Sasha havde en motorvej mod målet at løbe på.

Elegant driblede Sasha udenom målmand Gustav og scorede til 1-0.

På frisparket var Højdevangen endda blevet reduceret til 10 mand.

Da Skt. Annæ var sjældne gæster på Højdevangens bane forblev stillingen 1-0 halvlegen ud.

Der var mange store chancer i kampen. (Foto: Lars Preben Jensen)
Der var mange store chancer i kampen. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Mange mål i vente
I pausen prøvede Skt. Annæ træner Søren at ændre på taktikken:

— De er gode, men I må holde øje med ham der Hung.

— Prøv at få bolden ud på kanterne, I får den lige i hovedet igen, når I spiller den op i midten.

Skt. Annæ startede da og så som lyn og torden, og efter kun tre min kunne Jullian udligne til 1-1.

Det var efter godt forarbejde af Marcus Mortensen, som på Laudrupmanér loppede bolden over forsvaret til en fremstormende Jullian.

Drengene fra Skt. Annæ var blevet advaret mod Hung på midten hos Højdevangen.

Hung var knivskarpt på midten af banen. (Foto: Lars Preben Jensen)
Hung var knivskarpt på midten af banen. (Foto: Lars Preben Jensen)
 

Som anfører gik Hung nu forrest og med et fantastisk frispark lige i krogen, bragte Hung sit hold på sejrskurs.

Det var da også Hung, der efter en af sine dribleture spillede Sasha til sin anden scoring til 3-1.

Lidt spænding kom der til sidst. Med fem minutter igen scorede Oliver Mogensen fra en spids vinkel op under nettaget til 3-2.

Men igen var det Hung, der med sin scoring til 4-2 fik ro på hos Højdevangen.

Minuttet efter fløjtede dommeren kampen af.

Højdevangens næste kamp mod Søndermarkskolen har allerede deadline i denne uge.