TV: Fra topscorer til assistmager

Holdt flyttedag: Faldt tilbage på banen og blev oplægger

Mahdi Alawie gik fra at være i målscorerens rolle til at være i rollen som oplægger i kredsfinalen. Foto: Flemming Bærnthsen
Mahdi Alawie gik fra at være i målscorerens rolle til at være i rollen som oplægger i kredsfinalen. Foto: Flemming Bærnthsen

Damhusengens Skole gæstede de berygtede drenge fra Højdevangens Skole i opgøret på Sundby Idrætspark, hvor mange fans var mødt op med trommer, horn og remedier til et evigt forestående pyro-show på lægterne. Der var med andre ord lagt i kakkelovnen til et brag af en kredsfinale.

Se også: TV: Højdevangens Skole er i kvartfinalen

Nervøs start
I Ekstra Bladet Skolefodbold toppede Mahdi Alawie fra Højdevangens Skole topscorerlisten inden kampen. Han har indtil videre lavet 19 mål i årets turnering, og det var en tydeligt nervøs ung mand, der gik på banen med en forventning om, at han som sædvanlig ville sætte sit positive præg på kampen. Med sine lynhurtige fødder i de mest skrigende orange-farvede støvler på banen, lignede han også en ægte angriber.

En klassisk 9’er der hidtil har været en kæmpe trussel for samtlige modstandere i turneringen. Damhusengens Skole var tydeligt opmærksomme på ham. Måske troede Mahdi selv, at han var urørlig og ligefrem en angriber i verdensklasse inden kampen, men for tilskuerne lignede det en spiller, som aldrig havde hørt om offside-reglen i sit liv.

Mahdi løb direkte ind i offsiden igen og igen uden så meget som at være en lille smule farlig for modstanderholdet. Faktisk virkede han ikke som en spiller, der rent mentalt var til stede. Han skal dog have den ros, at hans stædighed og kampgejst holdt ham på banen, hvor mange trænere ville have revet ham af banen for at give et bedre perspektiv på spillet - men ikke her. Tiltroen til Mahdi var stor fra både medspillere, trænerstaben og de fremmødte fans.

Se også: TV: Højdevangen får guld

Opsang i pausen
I pausen fik spillerne fra Højdevangens Skole en ordentlig opsang. For Mahdi Alwaies vedkommende foregik det på engelsk. I dette referat på dansk.

- Det bliver nødt til at arbejde. Arbejde. Du skal ikke løbe offside mere, lød det fra hjemmeholdets træner.

Det skal nævnes, at Mahdi kom til Danmark fra Libanon for lidt mere end et halvt år siden, hvor han ellers hidtil huserede på det libanesiske U17-landshold. Den lille røffel i pausen gav tilsyneladende en del stof til eftertanke, og Mahdi havde trukket sig et par ekstra meter længere tilbage på banen for at undgå at løbe i offside igen.

Dog røg han lige i fælden et par gange mere. Her så det ellers ud som om, at Mahdi ikke ville lykkes med særlig meget i opgøret, men han selv ville det anderledes og kæmpede bravt for at gøre sig betydelig for holdet.

Mahdi i den blå trøje med 14-tallet på ryggen havde en svær dag på kontoret, men han fik alligevel en lidt afgørende rolle. Foto: Henrik Schou
Mahdi i den blå trøje med 14-tallet på ryggen havde en svær dag på kontoret, men han fik alligevel en lidt afgørende rolle. Foto: Henrik Schou

Se også: Få styr på foråret

Leverede varen alligevel
En udligning fra Damhusengens Skole til 3-3 et par minutter før tid betød, at drengene måtte ud i forlænget spilletid. Efter den korte pause havde Mahdi Alawie besluttet sig for, at han ville melde sig ind i opgøret. Til daglig spiller han for FC Roskilde, som normalt bruger ham i rollen som 10'er, og dertil kunne han altså også iscenesætte sine kammerater langt bedre end fra pladsen som spidsangriber.

En endnu længere tilbagetrukket Mahdi kunne nemt vende på sin modstander, og med en sukkerbold på tværs af feltet kunne han se sig selv assistere målet til 4-3 få sekunder inde i den forlængede spilletid. Samme opskrift få minutter senere, og dermed var alt om offside, mislykkede pasninger og mildest talt ringe afslutninger på mål glemt for Mahdi.

Efter kampen ville han bestemt ikke snakke om sine offside-kendelser, da han primært huskede sig selv for assists og hårdt arbejde. Han roste især sine holdkammeraterne for en fin arbejdsindsats trods modgang og svære betingelser.

- De arbejdede så hårdt på banen. Jeg troede, at vi ville vinde nemt, da vi scorede tidligt, men så kom de tilbage, og pludselig var vi nødt til at kæmpe for holdet, så vi var sikre på at vinde, sagde Mahdi Alawie efter kampen.

Mahdis hurtighed og fantastiske teknik kan give store problemer for modstanderne i næste runde, hvor han og drengene selv er opmærksomme på faren ved at stå for langt fremme foran modstanderens forsvar, så en gentagelse af kampens rekord i at løbe offside ikke skal slås igen.

Se også: Festfyrværkeri: Se de ti mål her

Hør hele interviewet med Mahdi Alawie. OBS! Interviewet foregår på engelsk:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen