TV: Gyser på 16 straffespark

KBH-brag: Brønshøj Skole trak det længste strå mod Hyltebjerg

Det blev et drama i Brønshøj. Foto: Henrik Schou
Det blev et drama i Brønshøj. Foto: Henrik Schou

Drengekampen mellem Brønshøj Skole og Hyltebjerg Skole startede som et festfyrværkeri, da Hyltebjergs Anton Madsen elegant placerede kuglen helt oppe i målhjørnet, hvor Brønshøj-keeperen Magnus var fuldstændig prisgivet. 1-0 i første minut.

Se kampfakta her

Scorede igen
Der skulle ikke gå lang tid, før Hyltebjerg skulle fordoble føringen. Det skete, da Abdibari Abokar med en flot flugter udefra straffesparksfeltet sendte bolden i nettet. Igen kunne den chanceløse Brønshøj-keeper samle bolden ud netmaskerne.

De to blændende scoringer fik Brønshøj-holdet til vågne op til dåd. De fik sat bedre styr på spillet, som skulle være startskuddet på deres comeback.

Brønshøj formåede nemlig efter en ripost i feltet at sætte bolden i nettet. Kort før dommerens fløjte lød til pause udlignede Hamid på et afrettet langskud til 2-2.

Magiske Mikkels trylleshow

Helt lige
I starten af anden halvleg kom Hyltebjerg-drengene igen bedst ud. De fik efter kort tid et giftigt frispark udenfor feltet. Den opgave tog Emil Sørensen sig af og udførte det til perfektion. Bolden satte han i nærmeste hjørne - overligger ind. Målmand Magnus måtte endnu engang gå chanceløs tilbage i målet og hente bolden.

Men ligesom i starten af kampen fik Brønshøj bedre styr på spillet, og endnu en gang var det Hamid, der bragte dem tilbage i kampen. Det skete på et langskud. 3-3 - og det måtte afgøres på straffe.

TV: Et Hammer på straffespark

De mange fremmødte Brønshøj-tilhængere måtte bide neglene helt bund, da straffesparkskonkurrencen først fandt sin afgørelse ved det 16. spark. Målmand Magnus reddede nemlig det sidste spark fra Hyltebjerg og blev dermed dagens helt fra Brønshøj Skole, som er videre i turneringen.

Se et af sparkene på straffe:


TV: Flikflak og salto efter scoring