TV: Hammer afgjorde kampen

En gyser: Nikolaj fra syvende afgjorde kampen til allersidst

Magnus havde godt fat i Giran. Foto: Lars Preben Jensen
Magnus havde godt fat i Giran. Foto: Lars Preben Jensen

30 minutter før kampstart mellem Skolen ved Sundet og Skt. Annæ Skole var udeholdet i gang med at varme op, mens Sundet-drengene endnu ikke var kommet på banen.

Se kampfakta her

Stor sejr i første runde
Skt. Annæ kom med en kæmpe sejr i skoletasken fra deres første kamp på hele 12-0. 12 minutter før kampstart kom drengene fra Sundet så på banen og startede deres opvarmning.

Begge hold synets klar, men Skt. Annæ kom bedst ind i kampen.

Sundets forsvar havde ikke rigtig styr på sagerne, og allerede efter to minutter kom Skt. Annæ foran på et godt gennemspillet angreb, hvor Oliver Mortensen spillede Giran helt fri. Giran scorede usvigeligt sikkert til 1-0.

Giran i løb fremad. Foto: Lars Preben Jensen
Giran i løb fremad. Foto: Lars Preben Jensen

Skt. Annæ spillede på lange bolde op mod den hurtige Magnus Christensen, som hele tiden var en trussel for forsvaret.

Hurtige Hozics hattrick

Kom yderligere foran
Da der var spillet 15 minutter fik Skt. Annæ et frispark på midten af banen, som de sparkede over forsvaret. Bolden havnede hos Oliver Karlsen, som bragte Skt. Annæ foran 2-0. Men det skulle vise sig at være en farlig føring.

Nu foretog Sundet-teamet Casper og Jeanette nogle taktiske ændringer. Antar kom ind på den defensive midt og fik skabt lidt ro på midtbanen, og stille og roligt åd Sundet sig mere og mere ind i kampen.

Efter 20 minutter kom Oscar Als igennem i højre side og scorede til 2-1. Sundet fik nu mere og mere spil uden at komme til de store chancer. Dog havde Jonatan et skud på stolpen.

Skt. Annæ var stadig farlig på kontra ved Magnus og Giran. Men den bagerste kæde hos Sundet var nu vågnet op. Lucas, Mikkel, Lau og Magnus Mørch  havde for det meste fuldkommen styr på de to angribere.

TV: McNeary nettede fire gange

Og det var ikke meget man så til Girans store talent.

Kender hinanden
At spillerne kendte hinanden var der ikke tvivl om. En af tilskuerne kunne oplyse, at han havde talt 20 spillere på fra de to hold, som enten spiller eller har spillet i den lokale klub Sundby Boldklub.

Holdene kunne gå til pause ved stillingen 2-1 til Skt. Annæ.

Træner-teamet hos Sundet opmuntrede spillerne i pausen:


- Vi sidder på kampen nu, så bliv ved med at lægge det store pres på midten, lød det.

- Men pas på deres hurtige oppe foran. De spiller kun på nr. 11 (Magnus ), og Giran har I helt styr på.

- Super indhop, Antar. Hold din plads som defensiv midt.

Og så rundede de af:

- Gå ind og vind den kamp!

Antar kom ind og skabte ro på midtbanen hos Skolen ved Sundet. Foto: Lars Preben Jensen
Antar kom ind og skabte ro på midtbanen hos Skolen ved Sundet. Foto: Lars Preben Jensen

En kamp om midten
Hos Sankt Annæ blev der talt om at sidde tæt på de andres midtbane. Og de skulle passe på de lange bolde og forsøge at spille bolden mere rundt.

Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, da Magnus Christensen fik en kæmpe chance for at bringe Skt. Annæ på 3-1. Men hans afslutning gik forbi målet.

Sundet havde derefter det meste spil, og midt i halvlegen blev Oscar Als nedlagt i straffesparksfeltet.

Oscar tog selv og udlignede til 2-2.

Se målet:


Ingen af holdene formåede at skabe den afgørende chance, og derfor skulle kampen afgøres på straffespark.

Men først lidt snak i de to lejre.

- I har siddet på hele kampen og har fortjent at vinde. Så gå ind og gør arbejdet færdig, sagde Sundets træner Casper.

Begge hold scorede på de første syv spark.

Hattrick uden de store anstrengelser

Så var det Adrians tur for Skt. Annæ. Og han brændte.

Se det her:


- Jeg sagde fra starten, at jeg ikke ville sparke. Jeg følte, at jeg ikke havde spillet en særlig god kamp, og der var intet, der ville lykkes i kampen.

- På vej op til bolden var jeg meget nervøs, og jeg følte, at mine ben rystede. Jeg viste ikke, hvor jeg ville sparke.

Derefter var det Sundets tur til at sparke. Nikolaj Hammer gik frem til bolden.

Se hans spark her:


Dermed vandt Skolen ved Sundet.

Nikolaj går kun i syvende klasse, men han tog ansvar og sendte bolden i mål.

- Jeg var meget nervøs på vej mod bolden, forklarede Nikolaj.

- Men jeg havde set, hvor de andre havde sparket, så jeg valgte også at sparke fladt i siden.

- Jeg blev super glad, da jeg så den gik ind.

Hør interview med Nikolaj: