TV: Heltinden i målet

Scoringsfest: Det hele måtte afgøres fra pletten

Nikoline Dudek (tv.) spillede en stor kamp for gæsterne. Foto: Lars Preben Jensen
Nikoline Dudek (tv.) spillede en stor kamp for gæsterne. Foto: Lars Preben Jensen

Efter Husum Skoles drenge var det pigernes tur til at spille. Husum Skole tog imod pigerne fra Tove Ditlevsens Skole. Det skulle vise sig at blive en meget velspillende og også meget spændende kamp, som bølgede frem og tilbage.

Se kampfakta her.

TV: Ping-pong bold i tæt opgør

Masser af mål
Bedst som man troede, at nu havde den ene skole kampen under kontrol, kom modstanderne igen på fornem vis.

Hjemmeholdet kom bedst fra start. Her var det anfører Nikoline Dudek, der med sine fine driblinger og gode overblik satte modstanderne på prøve. Efter seks minutter kunne Nikoline bringe sit hold på 1-0 efter gode kombinationer med sine medspillere.

På udeholdets midtbane var det Elizabeth, der var primus motor i det offensive spil. Det var også Elizabeth, der kunne bringe balance i regnskabet med sin scoring til 1-1. Kort før pausen kom gæsterne foran 2-1 ved Hana.

Legede sig til sejren

Træt flok
Trænerteamet hos udeholdet måtte opmuntre deres spillere, som forståeligt nok var meget trætte.

- Jeg skal altså have en pause, var der et par stykker, der ønskede.

- Kom nu piger, spar på kræfterne på de rigtige tidspunkter. Der er en halv time endnu.

Vi fangede Nikoline Dudek lige før anden halvlegs start.

- Vi har skiftet friske spillere ind og har talt om, at vi skal have flere afslutninger.

- Og så er vi meget trætte, lød det.

Kamp om bolden. Foto: Lars Preben Jensen
Kamp om bolden. Foto: Lars Preben Jensen

TV: Scorede sæsonens første kasse

Mere plads
At begge mandskaber var trætte kunne især ses på begges midtbane. Begge holds angribere fik meget plads.

Kampens detalje stod hjemmeholdets Nikoline for. Fra egen bane begyndte hun at drible. På vej mod målet snød hun tre-fire modstandere og serverede bolden for fødderne af Amalie Struwe-Andersen, som med sit kølige højreben placerede bolden helt nede i højre hjørne uden chance for målmand Sofie.

Udeholdet kom igen foran. Denne gang ved Daniella, som fulgte op på et skud, som målmand halvklarede. Herefter scorede Emma til Hansen til 3-3.

Levede op til favoritværdigheden

Ikke glad for ansvaret
Da der ikke yderligere blev scoret, skulle kampen afgøres ved straffe.

Begge hold brændte tre spark hver af de første fem.

Der måtte yderligere to spark til hver, før vinderen var fundet.

På hjemmeholdets sidste spark tog målmand Sofie den ellers velspillende Pernilles spark.

Se redningen og den efterfølgende jubel her:

Sofie spiller ikke fodbold til daglig, men går til gengæld til håndbold, hvor hun spiller i marken.

- Jeg synes, det var ubehageligt at have det store ansvar som målmand i straffesparkskonkurrencen, fortalte hun.

Hør fra Sofie her: